23948sdkhjf

Plejehjem i Vejle døjede med lugtgener, men fandt en løsning på problemet

Et plejehjem i Vejle stod med et problem, som mange andre lignende institutioner oplever.

Der var nemlig udfordringer med lugtgener fra urin, afføring og røg på Kløverhaven. Det er ikke optimalt indeklima, og plejehjemmet havde i noget tid forsøgt at komme problemet til livs.

- Vi havde forud for projektet afprøvet flere forskellige typer luftrensere, men uden effekt. Der er mange forskellige luftrensere på markedet, men det har været svært at finde en, der opfylder vores behov.

I søgning efter alternative muligheder kom plejecentret på sporet af en mindre nordjysk virksomhed ved navn Safelife, der er mest kendt indenfor brandsikring, men Jane Grosen fandt ud af, at nordjyderne også står bag nyudviklet luftrenser.

Utraditionel løsning på velkendt problem

Det særlige ved luftrenseren fra Safelife er, at den ikke bare opsamler partikler men også fysisk uskadeliggør og indkapsler dem så effektivt.

Den er udviklet specifikt med henblik på effektivt at fjerne både urinlugt, tobakslugt, svampe og sporerester, luftbårne bakterier og støv. Og så er den allergivenlig, da den ikke gør brug af kunstige duftmidler.

Efter en indledende snak og demonstration vurderede plejecentret, at der var potentiale i luftrenseren fra Safelife, men udfordrede alligevel kreativiteten hos nordjyderne med en forventning om nærmest lydløs drift og eliminering af ultra små nanopartikler.

Færre lugtgener og bedre indeklima

Udviklerne måtte tilbage i laboratoriet, og efter nogle måneder blev plejecentret præsenteret for en optimeret luftrenser – og 6 af slagsen blev sat i test på Kløverhaven.

Efter 3 måneders drift af de nye luftrensere har centerleder Jane Grosen dannet sig et billede af resultaterne.

- Vi har væsentligt færre lugtgener og fået et markant bedre indeklima, siger hun.

En nattevagt, der har allergi, fortæller, at øjnene ikke længere løber i vand. Andre medarbejdere fortæller, at de ikke længere oplever tør hud og tørre læber, og at de ikke længere har hovedpine så ofte eller så meget i som før. I forlængelse af dette tilføjer Jane Grosen, at sygefraværet er faldet.

Luftrenseren blev også afprøvet i en bolig med en ryger, der havde været i aflastning. Efter fraflytning kørte luftrenseren i 2 dage, og røglugten var forsvundet. Jane Grosen tilføjer, at det er rart med en luftrenser, der ikke nødvendigvis er monteret på væggen, men er så kompakt, at den uden videre kan flyttes fra rum til rum som behovene opstår.

Erfaringerne fra Kløverhaven har siden hen givet inspiration til at skabe bedre luft flere andre steder i kommunens ældre/handicap områder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14