23948sdkhjf

Kommuner er dårlige til at oplyse de ældre om det frie valg af hjemmehjælp

Kommunerne er ikke gode nok til at oplyse om de private muligheder, som de ældre har, når de skal modtage hjemmehjælp.

Det konkluderer Dansk Industri på baggrund af en analyse, som organisationen har foretaget. Godt nok oplyser de fleste kommuner, at det står de ældre frit for, om de vælger at tage imod et kommunalt tilbud eller privat.

Men det er kun 8 ud af 98 kommuner, som fortæller, at det ikke koster ekstra at modtage privat hjemmehjælp, og at disse leverandører skal leve op til de samme kvalitetsstandarder som kommunale.

- De ældre har jo ret til at vælge frit i forhold til hjemmehjælp. Men det er jo indlysende, at hvis man ikke give de ældre eller de pårørende informationer om dét, som vi ved, der er vigtigt, så er de ikke så tilbøjelige til at vælge en privat leverandør, siger Jakob Scharff, branchedirektør hos Dansk Industri.

Analysen peger også på, at de fleste kommuner er dårlige til at offentliggøre undersøgelser om brugernes tilfredshed med den hjemmehjælp, de modtager.

Der kommer et A- og B-hold

Når kommunerne tilbageholder information, frygter Dansk Industri, at det frie valg reelt set kun er for et lille udsnit af befolkningen.

- Så bliver det kun de veluddannede og dem med mange ressourcer, som kommer til at benytte sig af de forskellige tilbud. Vi taber nogle borgere, som ikke ser mulighederne i det frie valg. Vi arbejder selvfølgelig for vores medlemmers interesser, men vi tror på, at det er med til at svække tilliden til velfærdssamfundet, når alle ikke har den fulde information tilgængelig, siger Jakob Scharff.

Kommunerne øst for Storebælt har ifølge analysen et højere informationsniveau end de resterende.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126