23948sdkhjf

FOA: Stigende smittetal på plejecentre kalder på mere rengøring

Alle restriktioner er nu borte og stort set alle beboere og personale er vaccinerede.

Men smittetallene stiger på landets plejecentre. Samtidig nedprioriterer kommunerne rengøringen, viser en undersøgelse blandt de største kommuner, som konsulentvirksomheden Implement har lavet for FOA.

- Det er nu, vi kan gøre noget i forhold til at bremse udviklingen. Ingen har lyst til at se plejecentrene lukke helt ned igen, men det kræver, at vi sætter ind med de midler, vi har, siger formand for social- og sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

Effektiv rengøring kan nedsætte infektioner

Mens næsten samtlige kommuner har haft større udgifter til rengøring under corona, svarer to tredjedele ud af de i alt 28 kommuner, rapporten er baseret på, at de enten har eller forventer at vende tilbage til samme niveau som før krisen.

- Corona er langt fra den eneste smitte, vi kan begrænse gennem en hygiejnisk rengøring. Hvert år indlægges tusindvis af borgere med infektionssygdomme, og vi ved, at vi med effektiv rengøring kan nedsætte det antal, og spare en masse penge, siger Pia Heidi Nielsen, formand for kost og servicesektoren i FOA.

Hun peger på, at enkelte kommuner som Lolland har haft gode erfaringer med blandt andet at prioritere faglært rengøringspersonale.

- For at komme infektionssygdommene til livs, er det vigtigt, at man uddanner medarbejderne i hygiejnisk rengøring og sikrer en ordentlig organisering af hygiejne- og rengøringsindsatsen. Jeg er glad for, at nogle kommuner tager de gode erfaringer fra corona-tiden med videre, siger hun.

Hvert år registreres der over 40.000 indlæggelser og 16.000 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner, som influenza, lungebetændelse eller akut bronkitis.

Det koster hvert år sundhedsvæsenet 1.820 mio. kr. i hospitalsbehandling.

- Der er massive gevinster at hente for samfundet ved at tage rengøringen mere alvorligt – både i form af færre indlæggelser, men også lavere sygefravær, siger Pia Heidi Nielsen.

Læs mere om: FOA
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11