Foto: Dansk Industri

For andet år i træk har ældreministeren i samarbejde med FOA, KL, og Ældre Sagen afholdt topmøde for at drøfte aktuelle udfordringer og visioner for fremtiden på ældreområdet.

Det er kærkomment, for selvom det nu er mere end et år siden, at sagerne om svigt på plejehjemmene i Aarhus og Randers kom frem i lyset, er der stadig store benspænd for en ældreomsorg, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov.

Forud for topmødet lød der dog opsigtsvækkende nye toner om de ældres ret til selvbestemmelse fra social- og ældreminister Astrid Krag (S). Ministeren bebudede bl.a. i sin pressemeddelelse, at ”Vi skal skabe større valgfrihed og mulighed for, at de ældre kan bestemme selv”. Det er en positiv og vigtig ambition, for valgfrihed er med til at sikre, at de ældre kan søge mod de tilbud, som de selv mener kan levere den bedste pleje og omsorg.

Det er dog samtidig en udmelding, der står i skærende kontrast til Socialdemokratiets tidligere budskab om, at indførelsen af det frie valg af leverandør mest af alt har været en kilde til bureaukrati, kontrol og ”minuttyranni”.

Nye toner om frit valg forpligter

Men hvis ministerens nye ord står ved magt, kan der altså være tale om en markant kursændring fra regeringens side, som også bør forpligte til konkret handling – for der er nok at tage fat på: Der er eksempelvis fortsat store udfordringer med manglende gennemsigtighed i afregningspriserne på hjemmehjælpsområdet, som de facto udelukker private aktører fra at bidrage til at sikre reelle valgmuligheder til borgerne.

Derudover venter vi stadig på, at udrulningen af nationale kvalitetsindikatorer kan give de ældre og deres pårørende den information om forholdene i ældreomsorgen, de har brug for, for reelt at kunne gøre brug af deres valgfrihed og sammenligne de forskellige plejehjem på et oplyst grundlag.

Giv plads til morgendagens velfærdsiværksættere

Astrid Krag har ligeledes meldt sig på banen som fortaler for, at medarbejderne i ældreplejen i højere grad skal have lov til selv at tilrettelægge deres arbejde. Udmeldingen kommer i kølvandet på erfaringerne med afprøvningen af den såkaldte ”Buurtzorg”-model i Ikast-Brande Kommune, hvor forsøgene med mindre, selvstyrende hjemmepleje-teams, bl.a. resulterede i højere borgeroplevet kvalitet og lavere sygefravær blandt medarbejderne.

Forsøgene understreger gevinsterne ved at frigøre medarbejderne fra unødigt bureaukrati og ensretning , så de kan fokusere på deres faglighed og borgernes behov. Men de viser jo også samtidig, at et samspil mellem kommunale og private leverandører kan sikre innovation og udvikling. Så her kan man godt savne en erkendelse fra ministeren af, at vejen til mere nytænkning og bedre individuelle tilbud til borgerne ikke kun begrænser sig til at øge medarbejdernes frihed inden for de kommunale rammer.

Det handler i lige så grad om at sikre et mangfoldigt ligestillet udbud af leverandører – hvad enten de er kommunale, selvejende eller private – som konkurrerer om at levere den bedste service til den enkelte borger. Det kan samtidig være et af svarene på de aktuelle udfordringer med mangel på arbejdskraft i plejesektoren, fordi vi med større mangfoldighed i tilbuddene også sikrer de ansatte i sektoren flere typer attraktive arbejdspladser at vælge imellem.

Man kunne eksempelvis skabe langt bedre muligheder for, at et kommunalt hjemmeplejeteam, der ønsker mest mulig selvstændighed i deres arbejde, kan frigøre sig fra den kommunale organisation og fungere på lige fod med den kommunale pleje og de øvrige godkendte leverandører.

Fra DI’s side hilser vi social- og ældreministerens nyfundne begejstring varmt velkomment – både når det gælder borgernes valgfrihed samt de sunde refleksioner om gevinsterne ved at sætte medarbejderne fri. Nu skal ordene omsættes handling, så vi kan skabe en værdig ældrepleje, hvor borgerne tilbydes reelle og mangfoldige valgmuligheder af høj kvalitet.

Artiklen er en del af temaet Debat.