23948sdkhjf

S vil hjemløshed til livs med billige boliger og personlig støtte

Den seneste hjemløsetælling fra 2019 viser, at knap 6500 borgere i Danmark lever i hjemløshed.

Det er for mange, mener regeringen, som med social- og ældreminister Astrid Krag (S) i spidsen præsenterer et nyt udspil mandag.

Det skal dels bringe antallet af hjemløse ned, dels afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark.

- Folk skal ikke leve på gaden eller hele eller halve år på herberg. Vi må gå anderledes og ambitiøst til værks.

- Det handler dels om at skaffe de nødvendige boliger og dels om at sørge for, at de hjemløse får den massive støtte, som vi ved er så vigtig, siger Astrid Krag.

Regeringen vil udbrede modellen housing first.

Den indebærer, at en hjemløs først bliver tilbudt en bolig, hvorefter man går i gang med at hjælpe vedkommende med for eksempel psykiske problemer.

- Vi har talt om housing first i snart ti år og brugt omkring 600 millioner kroner på det i de år. Imens er antallet af hjemløse steget. Det er, fordi vi ikke har haft boligdelen med før, men det gør vi nu, siger ministeren.

Med boligudspillet "Tættere på II", som blev præsenteret i midten af oktober, vil regeringen skaffe 2900 flere billige boliger. De skal findes blandt både nybyggede boliger og allerede eksisterende boliger.

Desuden vil regeringen indgå aftale med kommunerne om, at de skal udnytte deres anvisningsret til almene familieboliger bedre.

Ifølge Social- og Ældreministeriet findes der knap 40.000 familieboliger i dag, som har en husleje på mindre end 3500 kroner om måneden.

Astrid Krag kalder det en "grundlæggende omstilling" og vil derfor ikke sætte konkrete måltal på indsatsen.

- Men jeg har en stille forhåbning, at vi allerede i 2025 kan se, at der er markant færre hjemløse, når vi får optællingen der, siger hun.

Regeringen lægger også med udspillet op til at omlægge refusionsordningen.

I dag får kommunerne refusion for udgifterne til et ophold på herberg. Staten betaler halvdelen.

Men står det til Astrid Krag, skal refusionen følge borgeren som bostøtte i en housing first-indsats, når man har været på herberg i op til 90 dage.

- Det her er ikke at trække penge ud af området, men at omlægge støtten, så den følger borgeren, og vi i højere grad sørger for, at de kommer ud i en egen bolig.

- Når refusionen følger den enkelte borger, så vender incitamenterne den rigtige vej, i stedet for i dag hvor kommunerne kun får refusion, når borgerne er på herberget.

Der skal blandt andet også indføres krav om, at kommunerne laver individuelle handleplaner for alle borgere på herberger.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156