23948sdkhjf

Magasinet Pleje opruster med ny journalist

Benita Dreyer-Andersen er pr. 1. januar tiltrådt som ny journalist på Magasinet Pleje og Kommunefokus, som dermed går forstærket ind i det nye år med to journalister på redaktionen.

Hun kommer fra en stilling som journalist på Electronic Supply, som også udgives af Nordiske Medier. Benita Dreyer-Andersen har været ansat hos Nordiske Medier i fem år og har tidligere været journalist på Magasinet Plast og Magasinet Pleje.

Benita Dreyer-Andersen er 35 år og bor med sin kæreste og parrets søn i Aalborg. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2012 og har en kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet.

Ansættelsen betyder samtidig et farvel til Søren Kjær, der indtil nu har udgjort den anden halvdel af Magasinet Plejes redaktion. Søren Kjær skal nu arbejde som kulturjournalist på tværs af redaktionerne i Nordiske Medier.

Udover Benita Dreyer-Andersen består Magasinet Plejes redaktion af Mimi Munch-Jensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.437