23948sdkhjf

Borgmester er tilfreds med lempede restriktioner: - Vi har været virkelig pressede

Lollands Borgmester Holger Schou Rasmussen er tilfreds med, at sundhedsmyndighederne har kortet ned i den tid, man skal sidde isoleret som nærkontakt og som smittet med corona. Det betyder nemlig, at flere af hans hundredvis af ansatte kan komme tilbage på arbejde.

- Det jeg virkelig glad for. Vi har haft mange væk på grund af nogle lange restriktionsperioder, og det har været ved at tage livet af vores personale, der skulle få en vagtplan til at hænge sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Kommunen har blandt andet skruet ned for de praktiske opgaver i hjemmeplejen såsom rengøring, fordi det personale, der var på arbejde, skulle fokusere på den mest nødvendige plejeopgaver.

Men de nye regler for isolation giver nu mulighed for, at en medarbejder, der har været smittet, kan vende tilbage på arbejde, når symptomerne er væk.

- Vi har haft ansatte siddende hjemme og følt sig helt raske. De ville gerne tilbage på arbejde for at hjælpe deres virkelig pressede kolleger. Det kan de nu, det er jeg virkelig glad for, siger han.

Holder øje med smittetal

Borgmesteren har ikke et overblik over, præcis hvor mange ansatte, der kan vende tilbage til jobbet nu. Han henviser i stedet til Ældre- og Sundhedschef Søren Wollesen, som redaktionen forsøger at få fat i.

Dog tror borgmesteren at ”en god bunke” medarbejdere kan møde igen, fordi de kan korte de sidste dage af deres isolation.

Det er dog ikke tid til at sænke skuldrene fuldstændig.

- Der er jo altid en biting. Flere kan blive smittet på den her måde, men heldigvis ser det ud til at mange kommer mildt igennem og kan nøjes med at blive hjemme i meget få dage, siger han.

Men derfor vil han alligevel holde øje med smittens udvikling i Lolland Kommune.

- På nogle af vores institutioner har vi haft op mod 30 procent smittede, hvor langt de fleste regulært var syge og ikke bare nærkontakter. Det er virkelig voldsomt, og de tilbageværende kolleger har været virkelig pressede, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078