Døgnrytmesensorer kan tilpasse plejen for 95 fynske ældre med demens
En lille diskret sensor monteret med plaster på ryggen.
Det har været virkeligheden for 95 ældre med demens i Kerteminde Kommune, der igennem et år har deltaget i et forsøg, hvor sensoren har målt borgernes døgnrytmer.
Samarbejdet er kommet til verden via EU-projekt VISE VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme, hvor virksomheden BRANE, Kerteminde Kommune og Syddansk Universitet har arbejdet sammen.
Sensoren har optaget, hvornår borgeren er oprejst, går eller ligger ned, og hvornår borgeren er i ro eller aktiv. Ud fra disse døgnrytme-data kan personalet blandt andet se, om borgeren er urolig om natten, har mange toiletbesøg og får for lidt søvn. Det giver mulighed for at lægge eller ændre en handlingsplan, der kan give en mere målrettet indsats i plejen til borgeren.
Og det har allerede givet gode resultater. Blandt andet er det lykkedes at fastholde trivselsniveauet for nogle af borgerne, hvor man ellers havde forventet dårligere trivsel på grund af fremskreden sygdom.
Det fortæller Rikke Solberg, der er faglig koordinator på demensområdet i Kerteminde Kommune.
- Projektet har fået stor betydning. Vi har en stor gruppe borgere med demens på plejecentre, i hjemmeplejen og på rehabiliteringscentre, hvor vi har fået ny viden om deres trivsel. Personalet har fået et værktøj, der giver mulighed for at lave og ændre handleplaner på grundlag af objektive data og ikke personalets subjektive opfattelse af borgeren. Og vi kan mærke, at det har skabt mere ro og tryghed hos de pårørende, siger hun.
Ny viden om de stille borgere
Hun fortæller også, at målingerne har bibragt ny viden om den gruppe af borgere, der normalt er svære af aflæse.
- Borgere, hvor vi havde en klar idé om deres situation, har vi fået nye, vigtige oplysninger om. Vi har også fået viden om de mere ”stille borgere”, som ikke gør så meget væsen af sig, men også kan have udfordringer, siger Rikke Solberg.
Og ikke mindst har det givet de ansatte et værdifuldt redskab i dagligdagen.
- Vi bruger døgnrytmerapporterne på tværs af vagter til dialog om borgernes adfærd, og når vi taler med de praktiserende læger om medicin. Og de ældrepsykiatriske teams er begejstrede, fordi data har afløst en subjektiv vurdering af borgeren. Nu står det sort på hvidt, forklarer Rikke Solberg.
- Vi fortsætter
Projektet er et såkalt OPI (offentligt-privat-innovationssamarbejde) udført i samarbejde mellem Kerteminde Kommune, Syddansk Universitet og virksomheden Brane, der har udviklet systemet for døgnrytmemåling.
- Borgere med demens er de mest sårbare i ældreplejen. De er ekstremt afhængige af andre mennesker, og med tiden bliver borgerne mere ængstelige og mindre velfungerende. Derfor er det utroligt positivt at se, hvordan testprojektet har skabt en forbedret livskvalitet for mange af de demensramte borgere, siger direktør Jens Branebjerg.
Resultaterne fra Kerteminde Kommune bliver skrevet ind i en rapport og fremlagt for ledelsen i februar.
I mellemtiden oplever Rikke Solberg, at der er stor interesse for den nye teknologi, og at flere faggrupper efterspørger døgnrytmemålinger.
- Efterspørgslen på døgnrytmemålinger er fortsat, efter at projektet er afsluttet, og vi fortsætter med brugen af sensorerne, dog i mindre målestok, siger hun.
Projektets foreløbige konklusioner:
- Det er lykkedes at fastholde et uændret trivselsniveau for nogle borgere med demens, som ellers i kraft af deres sygdom ville have vist en nedadgående tendens.
- Målinger på borgere med demens, som ikke har synlige udsving, ”de stille borgere”, har skabt ny viden om denne gruppe borgere og ført til forandringer.
- 36 borgere med demens har fået nye eller forbedrede handleplaner med afsæt i døgnrytmemålingerne.