23948sdkhjf

Kommune pålægger ældre at købe robotstøvsuger

I Varde Kommune kan 1150 modtagere af ældrepleje se frem til at købe en robotstøvsuger for egne penge. Borgerne har hidtil fået hjemmehjælpen til at støvsuge, men snart tager teknologien over.

I hvert fald hvis det står til kommunens social- og sundhedsudvalg, der netop har godkendt forslaget og sendt det videre til høring i ældrerådet. Hvis alt går del, bliver forslaget vedtaget i marts måned, så er der robotstøvsugere i de små hjem inden årets udgang.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Formand for social- og sundhedsudvalget afviser, at der er tale om en spareøvelse.

- Det er vigtigt for mig, at de ældre får en god pleje, og så vil jeg altså hellere have, at der bliver frigivet hænder til omsorgsfuld pleje, fremfor at man render rundt med en støvsuger i hånden. Så det her må alt andet lige være en positiv historie, siger Tina Agergaard Hansen

Hun fortæller, at svagtseende, borgere med iltapparater og borgere med demens er fritaget robotstøvsugerordningen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095