23948sdkhjf

Flere standere på vej: Antallet af hjemmeplejebiler på el stiger

Virksomheden Power Fuel har netop vundet et udbud hos Ballerup Kommune om at sætte de første af i alt 125 ladestandere op til kommunens stødt voksende flåde af elbiler.

Det oplyser kommunen og virksomheden i en fælles pressemeddelelse.

Det er blandt andet biler i hjemmeplejen og sundhedssektoren, der i stigende grad bliver skiftet ud med versioner på el og derfor kræver stadig flere standere.  

- Vi har alle et ansvar for klimaet og den bæredygtige udvikling, og derfor er det oplagt løbende at udskifte kommunale biler med elbiler. Hjemmeplejen bliver ét af stederne, hvor vi vil skifte til elbiler, så kørslen til og fra borgere i kommunen bliver endnu grønnere, siger Jesper Würtzen (S), borgmester i Ballerup Kommune.

Installation og montering af ladestandere hos Ballerup Kommune starter i sommeren 2022. Udrulningen sker herefter løbende over en fireårig periode. 

Stort offentlige udbud

Etableringen af de mange ladestandere samt den efterfølgende drift blev sendt i udbud i januar i et af de største offentlige udbud af kommunale ladestandere. 

Fem tilbudsgivere blev indbudt til at afgive tilbud, og det er nu resulteret i, at Ballerup Kommune netop har indgået en rammeaftale med virksomheden, Power Fuel, der leverer ladeløsninger til virksomheder, foreninger og offentlige institutioner.

- Ballerup Kommune er en af de første kommuner i landet, som etablerer en så omfattende infrastruktur til sin elbilflåde – men den bliver selvsagt ikke den sidste. Det er et behov, som bliver mere og mere tydeligt i kommunerne i takt med, at bilflåderne stille og roligt bliver elektrificeret og presset på ladekapaciteten stiger, siger Jacob Axeltoft, CEO Power Fuel.

De 125 ladestandere bliver forbeholdt kommunens egne biler. Til gengæld åbner Ballerup Kommune for, at private ladeoperatører kan etablere offentlige tilgængelige ladestandere på 66 kommunale parkeringspladser.

Det skal efter planen give yderligere 132 ladestandere i kommunen.

Fakta:

  • Power Fuel er en dansk virksomhed, som leverer administrering af og softwareløsning til ladestandere hos virksomheder, kommuner, foreninger og private. 
  • Power Fuel vejleder virksomheder, kommuner og foreninger i hvilken intelligente løsning der vil fungere bedst i sammenspil med bygninger og belastning. 
  • Installation og montering af ladestandere hos Ballerup Kommune starter i sommeren 2022. Udrulningen sker herefter løbende over en fireårig periode. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08