23948sdkhjf

Nej tak til flere timer: Ansatte i 7 ud af 10 kommuner vil ikke op i tid

I 7 ud af 10 kommuner, er flertallet af de social- og sundhedsansatte ikke interesserede i at arbejde flere timer, end det de gør nu.

Det viser en opgørelse fra KL.

Undersøgelsen er foretaget blandt kommunernes ældrechefer, og her fremgår det, at 74 procent af dem ”i mindre grad” eller ”slet ikke” oplever forespørgsler fra medarbejdere, der vil have flere timer.

Kun 1 procent oplever ”i høj grad” at ansatte spørger, om de kan gå op i tid.

I Køge Kommune genkender man udfordringen med at få flere social- og sundhedsmedarbejdere op i tid.

- Det er en problemstilling, som vi kender og arbejder med. Vi har fokus på at skabe så meget arbejdskraft, vi kan, og derfor har vi en klar interesse i at få de medarbejdere, der kunne være interesserede i at gå op i tid, til rent faktisk at gøre det, men det er ikke altid helt enkelt, siger Camilla Meyer, ældre- og sundhedschef i Køge Kommune til KLs udgivelseMomentum.

Hun forklarer, at ofte er af hensyn til ansattes familier, at fuldtid ikke er muligt. Hun opfordrer dog til, at man er kreativ i sin vagtplanlægning, så flere timer kunne blive mere attraktivt.

Arbejdspres på fuld tid

I fagforeningen FOA har man også en ambition om, at flere af deres medlemmer skal arbejde flere timer, men sektorformand for social- og sundhedssektoren Torben K. Hollmann anerkender også, at det er en svær opgave.

- De medarbejdere, hvor det lå lige til højrebenet at gå på fuldtid, de har gjort det nu. Den gruppe, der er tilbage, har sværere ved at se sig selv i det. Det kan være, fordi det er svært at få til at hænge sammen med deres privatliv, men det kan også være, fordi de ikke kan forestille sig at arbejde med det arbejdspres på fuldtid, siger Torben K. Hollmann, og fortsætter:

- Det er ærgerligt, for det ville jo afhjælpe en del af problemet, hvis alle gik op i tid. Men der vil jo oftest være en, der skal starte, og hvis man ikke selv har overskuddet, så kan det være svært at se de positive effekter, siger Torben K. Hollmann til Momentum.

Kilde: https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/...

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.375