23948sdkhjf

Klumme: Regeringens velfærdsaftaler kan suspendere det frie valg for tusindvis af ældre

Af Jakob Scharff, branchedirektør i DI

I sin nytårstale varslede statsministeren et opgør med den omfangsrige lovgivning på ældreområdet, som tager tid og ressourcer fra kerneopgaven. En ny ældrelov skal være kort og præcis og have fokus på værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse, lød budskabet. Med nye velfærdsaftaler får langt flere kommuner nu også mulighed for at blive sat frie af de fleste love og regler på ældreområdet, sådan som Viborg, Langeland og Middelfart kommuner blev det i 2021.

Det er grundlæggende den rigtige vej at gå. Paragraffer og regler må ikke stå i vejen for, at medarbejderne i ældreplejen kan få lov til at afprøve nye organiseringsformer og have større fokus på kvaliteten af den pleje og omsorg, der leveres til borgerne.

Enkelte lovgivningsmæssige ”hegnspæle” er dog ikke til at komme uden om i aftalerne, bl.a. af hensyn til retssikkerheden: Borgerne har krav på at få leveret den hjælp, de har brug for og visiteres til. Styrelsen for Patientsikkerhed fører uafhængigt tilsyn med plejen.

I de aktuelle forhandlinger om de nye aftaler lægger ældreminister Astrid Krag dog endnu en gang op til, at en central borgerrettighed i form af det frie valg af leverandør ikke skal være en såkaldt hegnspæl. Og her knækker filmen altså midtover for regeringen. Det nytter ikke noget, at kommunerne bliver så frie, at de med et snuptag kan tilsidesætte borgernes ret til selv at vælge, hvem der træder indover deres dørtærskel og leverer den personlige pleje eller praktiske hjælp, de har brug for. Det vil skabe enorm usikkerhed for de tusindvis af ældre, der har tilvalgt et privat alternativ til den kommunale hjemmepleje – de seneste tal viser, at det gælder for knap fire ud af ti hjemmehjælpsmodtagere. Usikkerheden rammer også de private og selvejende omsorgsvirksomheder, som pludselig ikke kan vide sig sikre på, om de får lov til at spille en rolle på området i fremtiden.

Flere indvender, at det langt fra er sikkert, at frikommunerne på området vil vælge at gøre brug af den drastiske mulighed og derved suspendere det frie valg for tusindvis af ældre. Men der er alligevel tale om et stærkt kritisabelt signal fra regeringen, når den siger, at det på nogen måder skulle være en begrænsning af kommunernes handlerum, at nogle borgere foretrækker et privat alternativ. Et signal, der står i komplet modsætning til statsministerens egne ambitioner om at styrke værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse.

Jeg håber derfor, at folketingets partier og regeringen kan nå til enighed om, at borgernes ret til selvbestemmelse naturligvis skal være en hegnspæl – både i velfærdsaftalerne og i en kommende ældrelov. Borgernes mulighed for at vælge – og skifte – leverandør er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan udvikle en værdig ældrepleje, hvor kvaliteten og borgernes individuelle ønsker og behov er i centrum.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125