23948sdkhjf

Halvlegsfløjt

Sidste skoledag. Jeg husker kriblen i maven og lugten af gymnastiksal, når man med myrer i bukserne skulle forsøge at sidde stille og synge ”Ferie, ferie, ferieeeeee” fra en grynet overhead oppe ved klaveret.

Fornemmelsen er ikke helt den samme, når sidste arbejdsdag før sommerferien kommer. Men lidt. Skulderne er nede, indbakken er forhåbentligt tom, og så gælder det bare om at holde så meget ferie, at passwordet er glemt til august.

Men ferien er også et kærkomment øjeblik til at stoppe op og mærke efter. Er jeg rette sted? Burde jeg lave noget andet?

Hvis jeg skulle sadle om her i livet, skulle jeg ind jeres branche. Social- og sundhedsassistent, -hjælper eller sygeplejerske. Et eller andet med omsorg og rigtig menneskekontakt. Heldigvis er der flere og flere kommuner, der gør, hvad de kan for at omskole voksne med en stadig voksende pose gulerødder, så måske en dag. Hvem ved?

Det er i hvert fald en sektor, der er behov for. Det lærte vi under corona-pandemien, hvor der blev råbt og skreget på kompetencer, der kunne sættes ind i ældresektoren, fordi i udgør et sindssygt vigtigt og måske lige lovlig overset fundament i måden, vi ser os selv på som velfærdssamfund.

I udgør en sektor, der er drevet af viljen til at gøre det gode og det kreative, og det sætter vi spot på i denne – forårshalvårets sidste – udgave af Magasinet Pleje. Vi hylder den gode ide fra SOSU Østjylland, hittepåsomheden i Brønderslev og madinitiativerne i henholdsvis Gladsaxe og Odsherred.

God læselyst, klap jer selv på skulderen og god sommer


Benita Dreyer-Andersen

Under corona-pandemien blev der råbt og skreget på kompetencer, der kunne sættes ind i ældresektoren, fordi i udgør et sindssygt vigtigt og måske lige lovlig overset fundament i måden, vi ser os selv på som velfærdssamfund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078