Tina Hansen forsker i dysfagi: Vi skal være omhyggelige med at guide til træning af mundens muskler
Vidste du, at du synker over 600 gange i løbet af et døgn – og 50 af dem er mens, du sover? Synkefunktionen er både en refleks, som sker automatisk og en mekanisk bevægelse, hvor du bruger muskler, når du synker.
Men vidste du også, at hvis du i forvejen er svækket på grund af et sygdomsforløb, så er du i risiko for at fejlsynke? I hvert fald hvis du er en ældre, medicinsk patient.
Og det er netop den patientgruppe, som ergoterapeut og seniorforsker Tina Hansens forskning handler om.
Dysfagi sker af flere årsager. Selv kort tids sengeleje eller inaktivitet kan give tab af muskelmasse. Og når der er tab af muskelmasse, er der også risiko for at fejlsynke.
- Vi ved, at problematikken med dysfagi hos ældre patienter sker på grund af sarkopeni – altså tab af muskelmasse. Der findes primær sarkopeni, som er den aldersrelaterede, og så er der den sekundære sarkopeni, som kan være pga. underernæring, inaktivitet og/eller inflammatorisk sygdom som lungebetændelse, urinvejsinfektion eller infektion med clostridie, siger Tina Hansen.
Screening for tab af muskelmasse
Derfor undersøger hun, hvordan vi kan screene for ”sarkopenisk dysfagi” – dvs. fejlsynk pga. tab af muskelmasse, og hvordan vi kan genoptræne synkefunktionen.
- Vi får flere ældre medicinske patienter i vores sundhedsvæsen i fremtiden. Og selvom årsagen til deres dysfagi primært er aldersrelateret, så ser vi også, at ”sarkopenisk dysfagi” kan være induceret af sundhedspersonalet, forklarer Tina Hansen og understreger hermed sin bekymring:
- Jeg er meget bekymret for, hvis det er os som sundhedspersonale, der medvirker til, at de ældre medicinske patienter også får dårlig synkefunktion, fordi vi ikke er omhyggelige nok til at guide patienterne i at træne mundens muskler. Det er jo en travl hverdag, hvor vi flyver ind og ud af patientstuerne,” siger Tina Hansen.
Send munden til fitness
Tina Hansen så gerne, at hun havde flere forskerkolleger med ergoterapeutisk baggrund – særligt hvis forskningsområdet ”dysfagi hos den ældre medicinske patient” skal løftes.
- Men en tværfaglig ernæringsindsats hos denne type patienter er også vigtig, siger Tina Hansen og nævner fem gode råd til plejepersonalet, hvis de har en ældre medicinsk patient:
Tina Hansens gode råd
- Er der tvivl, om patienten har problemer med at spise, drikke, synke (hoster patienten, maden bliver ikke spist, patienten har gentagende lungebetændelser, vægttab, sidder længe med maden i munden) – så henvis til ergoterapi
- Sørg for at få patienten ud af sengen
- Måltidet i sig selv er en kulturel, symbolsk begivenhed, der er styret af følelser. Sørg for ro ved måltidet
- Prioriter hjælp til spisning – prøv at guide fremfor at made, da madning også kan medføre fejlsynkning. Verbal støtte og tilstedeværelse er vigtigt
- Mundpleje – morgen, middag og aften. Vask protesen, børst tænderne, fjern belægninger. Mundbakterier er en stor kilde til lungebetændelse, når de fejlsynker patogene bakterier.
Et kraftigt synk
Tina Hansen er for tiden i gang med et ”feasibility study”, som er en forundersøgelse, hvor man vurderer, om et projekt holder i virkeligheden. Hun undersøger blandt andet aktivitetsbaseret træning af synkefunktionen.
Patienterne i studiet skal bl.a. lære en synketeknik med et kraftfuldt synk, hvor de bruger musklerne.
I studiet vil hun undersøge, om træningen er med til at
- Øge antallet af synk pr døgn
- Styrke muskulaturen
- Forebygge forværring
- Forbedre synkefunktionen
- Udvide muligheden for at vælge mellem forskellige fødevarekonsistenser
- Øge livskvaliteten
- Minimere antallet af genindlæggelser
Fakta: Om Tina Hansen
- Tina Hansen er seniorforsker, ph.d., MSc.OT, reg. ergoterapeut.
- Hun er ansat ved Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling, Hvidovre Hospital og har de seneste 15 år arbejdet med dysfagirehabilitering.
- Hun har forsket i, hvordan man som ergoterapeut kan udrede patientens problematikker ved at benytte aktivitetsbaserede undersøgelsesredskaber. Det arbejde resulterede i, at der nu er en dansk version af ”the McGill Ingestive Skills Assessment”, som er videreudviklet og valideret i en dansk kontekst.