23948sdkhjf

Nu går Sorøs hjemmepleje også over til el

Op mod 15 nye biler på el flytter ind i Sorøs hjemmepleje

Hjemmeplejen i Sorø skal snart til at køre grønnere.

Det er i hvert fald kommunens plan at udskifte de biler, der kører i Sorø by til el, og lade de "gamle" biler, der stadig er økonomiske at køre i, erstatte udtjente modeller i andre distrikter.

Det skriver Sjællandske.

Tidligere er kommuner som Ballerup og Ishøj også gået i gang med at udskifte bilparken til eldrevne firhjulede. 

Lars Schmidt (K), formand for social- og sundhedsudvalget siger, at det selvfølgelig ville være bedst at udskifte alle hjemmeplejens biler til eldrevne modeller. 

-Men i hjemmeplejen kører mange af bilerne ret langt, og de skal altså kunne dække tre-lags vagter. Derfor begynder vi med de biler, der kører inden for bygrænsen i Sorø.

Sjællandske oplyser, at hjemmeplejen i dag råder over 56 biler, og det er 13-15 af disse, der skal udskiftes til elbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11