23948sdkhjf

Nye webinarer sætter samarbejde mellem pårørende og medarbejdere i højsædet

Efter succes med konceptet tidligere på året, har Sundhedsstyrelsen nu besluttet sig for at fortsætte succesen: de arrangerer fire nye webinarer omhandlende samarbejdet mellem pårørende til ældre og de ansatte i ældreplejen.

Webinarerne består af korte online-oplæg, der giver de ansatte faglige metoder og redskaber til at møde pårørende, der hvor de er. Nogle omhandler forskellige sider af samarbejdet mellem pårørende og plejepersonale, og andre fokuserer på kommunens rolle og muligheder i at skabe et godt samarbejde med pårørende på ældreområdet.

- Pårørende har ofte stor viden om deres nære, som kan komme alle til gavn. Vi ved, at det giver færre konflikter og en bedre pleje af den enkelte borger, når de pårørende bliver inddraget. Fagligt fokus på relationen og at få skabt tillid mellem personale og pårørende er derfor med til at skabe trivsel, ikke bare for den pårørende, der bliver set og hørt, men også for personalet og i sidste ende for borgeren, siger sektionsleder Helle Stentoft Dalum i en pressemeddelelse fra styrelsen.

Det er især i lyset af populariteten af forårets webinarer, at de nu gentager succesen.

- At dømme efter den enormt store tilslutning, vi har oplevet til forårets første fem webinarer, er pårørendesamarbejdet et emne, som rigtig mange er optaget af lokalt i ældreplejen men også blandt pårørende, undervisere og i de kommunale forvaltninger. Derfor er vi glade for at kunne invitere til endnu en sæson med inspiration og ny viden, lyder det videre fra Helle Stentoft Dalum.

Læs mere om og tilmeld dig de enkelte webinarer her:

Får I heller ikke talt (godt nok) med de pårørende om den sidste tid? – torsdag den 15. september kl. 13-14.

Hjemmeplejen banker på - Ny undersøgelse om pårørendesamarbejdet i hjemmeplejen – torsdag den 13. oktober kl. 13-14

Når kommunen prioriterer pårørendesamarbejdet – få de gode eksempler – mandag den 14. november kl. 13-14

Kom til snigpremiere på vores nye materialer til pårørendesamarbejde – torsdag den 8. december kl. 13-14

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094