23948sdkhjf

Falske hjemmeplejere på spil

I det vestjyske har der seneste været ekstra fokus på hjemmeplejen, fordi der ved flere lejligheder er blevet observeret falske hjemmeplejere ved ældreboligerne Toftegaard i Holstebro.

Det skriver TV 2 Midtvest.

Efter sigende har en ansat i hjemmeplejen observeret en mand og to kvinder, som påstod, at de kom fra hjemmeplejen og sagde til borgerne, at de skulle tjekke deres låse.

Medarbejderen har ligeledes beskrevet, at de tre ukendte personer - som hun gennem flere uger havde observeret - havde iført sig blå veste, der kunne forveksles med dem, som hjemmeplejen bærer.

Lokalpolitiet i Holstebro oplyser til mediet, at de ikke har modtaget nogle anmeldelser om tricktyveri, men de advarer kraftigt mod de falske hjemmeplejere og ønsker henvendelser fra borgere, der skulle vide noget om sagen.

De opfordrer folk til at henvende sig til politiet på 114.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422