23948sdkhjf

Kommune skruer op for elevlønnen for at udligne "uretfærdig" lønforskel

I en tid hvor det er svært at rekruttere fagligt uddannet personale til plejesektoren er et af de parametre, man kan skrue på, lønnen.

Det har de sandet i Greve Kommune, så nu kommer flere af kommunens elever til at få en elevløn, der svarer til lønnen for voksenelever. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

I praksis er beslutning taget i lyset af en nylig trepartsforhandling om løn. Her blev det besluttet, at kommunerne skal ansætte alle sosu-elever over 25 år som voksenelever, hvilket altså medfører højere løn, end de yngre elever får.

Aftalen er dog først trådt i kraft for elever, der har påbegyndt deres uddannelse efter 1. juli i fjor, og derfor er der i Greve Kommune flere elever, der ikke har fået lønstigningen, idet de startede deres uddannelse få måneder før skæringsdatoen.

Mere præcist er der tale om otte sosu-elever, der ikke får den nye, højere sats, og det har man altså i Greve Kommune af egen fri vilje valgt at imødekomme, forklarer formand for kommunens social-, sundheds- og psykiatriudvalg, Liselotte Blixt (DF).

- Det her handler om, at nogle elever er ansat før den nyeste trepartsforhandling om løn, mens andre er ansat efter. De laver altså det samme, men får forskellig løn. Det er ikke retfærdigt, og derfor har vi valgt at give et tilskud til elevlønnen, så den bliver ens for alle, siger hun i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094