23948sdkhjf

Nu udbetales 2500 kroner i ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck

Knapt 280.000 borgere står på listen, når Udbetaling Danmark i dag trykker på den knap, der sætter udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på 2500 kr. i gang. Beløbet bliver inden udgangen af september automatisk udbetalt til borgere, der har modtaget ældrecheck for 2022.

Det skriver ATP i en pressemeddelelse.

Beløbet er første del af den i alt 5000 kr. i skattefri ekstra økonomisk støtte, som Folketinget har vedtaget på grund af den ekstraordinære situation med høje energipriser. Anden del af støtten udbetales i starten af januar 2023.

- Vi er glade for, at vi, med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken for 2022, kan virkeliggøre den aftale, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Udbetaling Danmark udbetaler årligt 240 milliarder kroner til 2,4 mio. danskere svarende til 2 ud af 3 velfærdskroner. Derfor er vores systemer også gearet til, at udbetalingen af de 2500 kr. kommer sikkert ud til borgerne, siger Udbetaling Danmarks direktør, Anne Kristine Axelsson.

Støtten er skattefri, og får ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Man skal med andre ord ikke foretage sig noget i forbindelse med udbetalingen af støtten. Modtagerne af den ekstra økonomiske støtte vil modtage et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Hvis man ikke har ret til ekstra økonomisk støtte, modtager man ikke noget brev.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064