23948sdkhjf

Sektorformand for social- og sundhed stopper hos Foa

Landets social- og sundhedspersonale skal have ny sektorformand. Torben Hollmann stopper efter ni år i toppen af Foa, hvor han fratræder stillingen som sektorformand for social- og sundhed.

Det skriver Foa i en pressemeddelelse.

- Torben har sat et stort aftryk på social- og sundhedspolitikken til gavn for Foas medlemmer. Han har talt medlemmernes sag og kæmpet for vores kollegaer ude på arbejdspladserne – ofte fra tidlig morgen til sen aften. Det fortjener kæmpe ros og tak. Vi kommer til at savne en fremragende kollega. Samtidig er det med stor respekt for den beslutning, Torben har truffet, at vi nu sender ham videre, siger Mona Striib, forbundsformand i Foa.

Fra 1. november vender Torben Hollmann tilbage til Næstved Kommune, hvor han tidligere har arbejdet fra 2010-2014. Denne gang sker det som ny centerchef for ’Center for sundhed og ældre’ med cirka 1600 medarbejdere under sig.

- Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået for Foas medlemmer. Det er virkelig en holdindsats, hvor rigtig mange har trukket igennem. Det har været sjovt, og det har været spændende og lærerigt. Det har også været hårdt, og jeg skal ikke lægge skjul på, at min kæreste og mine børn ser frem til, at jeg snart kan være hjemme til spisetid en gang imellem. Jeg glæder mig også til at komme tættere på det sundhedsfaglige arbejde og være med til at gøre en forskel for borgerne i Næstved Kommune sammen med de dygtige medarbejdere, siger Torben Hollmann.

Frem mod valget af ny sektorformand for Foas social- og sundhedssektor, der finder sted 6. december 2022, overtager forbundsformand Mona Striib en række af sektorformandens opgaver og hverv.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
  • CSR-Rådgiver
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Niels skiftede Indien ud med et plejecenter i Hadsund
Drabstiltalt plejehjemsansat var ansat i stilling med særlige medicinkrav
Akut mangel på social- og sundhedspersonale: Her er det sværest
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Ældrepleje på nye måder: Danske kommuner vil inspireres af Haderslev
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Kommunefokus

Send til en kollega

0.11