23948sdkhjf

Plejehjemsleder har skabt arbejdsglæde på demensplejehjem

I Rebild Kommune er plejehjemsleder Gerda Holm Christensen lidt af en kendis.

Hun er kendt for sin evne til at tale lige ud af posen. For sit lederskab. Og for sin store kærlighed til de demente borgere på plejehjemmet Ådalscenteret i Støvring, hvor hun har haft sin daglige gang siden 2011.

Det skriver Det Nordjyske Mediehus' erhvervsmedie Vigeur.  

For selvom beboerne på Ådalscenteret huser nogle af de hårdest ramte demente borgere, og dermed gør det til en ekstremt udfordrende arbejdsplads, så har Gerda skabt et arbejdsmiljø med glade medarbejdere og høj trivsel. Og ifølge plejehjemslederen er det langt fra kun et spørgsmål om lønkroner. 

- Jeg tror egentlig ikke, at det handler så meget om lønnen. Jeg tror, at det handler om, at en højere løn er en anerkendelse af, at man bliver set på som vigtig. Det mangler vi i faget, siger hun til mediet. 

Det er ellers ikke den slags historier, man hører mest om, når man hører om ældreplejen for tiden. Det er nærmere historier om frafald af ansøgere til sundhedsuddannelserne og stillinger, der ikke kan besættes, men for Gerda Holm Christensen er rekruttering blevet lidt af en æressag. 

- Det er afgørende, at jeg har de rigtige mennesker til at se og omfavne de hårdt dementramte borgere. De fortjener at labbe alt den kærlighed og omsorg i sig, som vi overhovedet kan give dem. Vi er deres tætteste omsorgsgivere i dagligdagen, og det skal mine medarbejdere kunne se af sig selv, siger hun til mediet. 

Gerda Holm Christensen tror desuden på, at de rette folk nok skal komme, hvis hun er så god en personaleleder som muligt. 

- Og når først de er her, så skal jeg nok overbevise dem om, at det er det rette fag og det rette sted. Her er så meget kærlighed, og man mærker lynhurtigt, hvor stor en forskel man gør i sit arbejde her.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
  • CSR-Rådgiver
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Ældrepleje på nye måder: Danske kommuner vil inspireres af Haderslev
Nyt friplejehjem skal drives af Diakonissestiftelsen
En mand er død i brand på plejehjem i Haderslev
Medicin forsvinder fra plejehjem - fremmed mand anholdt
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Kommunefokus

Send til en kollega

0.109