23948sdkhjf

Nu lander Brønderslev-sag i Højesteret

Mandag 24. oktober tog Højesteret hul på behandlingen af sagen, hvor Brønderslev Kommune sidste år blev dømt i Vestre Landsret for at have underbetalt en privat plejevirksomhed. Kommunen blev dømt til at betale virksomheden fem millioner kroner i erstatning samt sagsomkostninger.

Sagen er særdeles principiel. Ikke bare for Brønderslev, men for alle landets kommuner, lyder det i en pressemeddelelse fra Arbejdsgiverforeningen KA. Den handler nemlig om de timepriser, kommunerne beregner og afregner de private plejevirksomheder med.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, gav sidste sommer udtryk for, at dommen i Vestre Landsret er så pinlig, at den må gøre indtryk på alle kommuner i landet.

- Det her bør være en gamechanger. Dommen er et klart signal til alle kommuner om, at de kan komme i store problemer, når de ikke følger loven, sagde Per Nikolaj Bukh til Berlingske i juli sidste år.

Lovgivningen er klar på området: Den enkelte kommune beregner, hvad det koster kommunen at levere en times hjemmepleje – og så får den private virksomhed samme pris. Hvis timeprisen er urealistisk lav, som Vestre Landsret konkluderede i Brønderslev-sagen, så kan det gøre livet så surt for de private virksomheder, at de smider håndklædet i ringen.

- Brønderslev-sagen handler ikke kun om kroner og ører. Den handler om valgfrihed. Hvis de private virksomheder ikke får den korrekte timepris, så forsvinder grundlaget for den valgfrihed, som mange ældre vægter meget højt, siger KA Pleje-direktør Karsten Høgild.

KA Pleje vandt i Vestre Landsret

Det er branche- og arbejdsgiverforeningen KA Pleje, der fører sagen på vegne af medlemsvirksomhed Blæksprutten. Vestre Landsret gav KA Pleje medhold i de principielle spørgsmål.

Landsretten slog fast, at en kommune skal kunne dokumentere sine timepriser, og det kunne Brønderslev ikke.

Landsretten slog fast, at en kommune er forpligtet til løbende at foretage en efterberegning af sine timeprisberegninger. Det har Brønderslev ikke gjort.

Landsretten slog fast, at en privat leverandør har ret til efterbetaling, når en kommune ikke har overholdt lovgivningen. Brønderslev Kommune påstod under sagen, at der ikke var ret til efterbetaling.

Selv om KA Pleje fik medhold i det principielle, er man utilfreds med måden, Vestre Landsret nåede frem til erstatningsbeløbet på. Derfor har KA Pleje anket dommen til Højesteret. KA Plejes påstandskrav var 22 millioner kroner, mens landsretten efter det, retten selv betegner som ”et friere skøn”, nåede frem til en erstatning på fem millioner kroner. Af dommen fremgår det klart og tydeligt, at Brønderslev Kommune ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine beregninger.

- I forhold til det principielle er dommen i Vestre Landsret en klar sejr for os, men vi kan ikke stiltiende se til, at man bare sjusser sig frem til erstatningsbeløbet og belønner kommunen for at bryde lovgivningen, siger Karsten Høgild.

- Lovgivningen siger meget klart, at det er kommunen, der skal dokumentere sine timepriser. Det er ikke sket her. De forvaltningsretlige principper fastslår, at en offentlig myndighed ikke må skjule beviser eller forhale sagens oplysninger. Offentlige myndigheder har en forvaltningsretlig forpligtelse til ved en retssag mod en privat virksomhed at belyse en sag således, at man når frem til det rigtige resultat. Disse forvaltningsretlige principper har Brønderslev Kommune klart tilsidesat i denne sag, siger Karsten Høgild og fortsætter:

- Selv om kommunen ikke kan dokumentere priserne, vælger retten at komme kommunen i møde med et erstatningsbeløb, der er markant lavere end det beløb, vi og vores eksperter har analyseret os frem til. Det er fuldstændig uholdbart, at en kommune slipper billigere ved at tilsidesætte lovgivningen end ved at lægge fakta på bordet. Vi skal have slået fast én gang for alle, at en kommune naturligvis ikke kan slippe billigere ved at bryde lovgivningen, og derfor anker vi til Højesteret, siger han.

Højesteret ventes at afsige dom i sagen i uge 44.

Brønderslev-sagen er ikke enestående, og derfor har KA Pleje stævnet fire kommuner udover Brønderslev. Det drejer sig om Herning, Holstebro, Struer og Rebild.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
  • CSR-Rådgiver
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Niels skiftede Indien ud med et plejecenter i Hadsund
Drabstiltalt plejehjemsansat var ansat i stilling med særlige medicinkrav
Akut mangel på social- og sundhedspersonale: Her er det sværest
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Ældrepleje på nye måder: Danske kommuner vil inspireres af Haderslev
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Kommunefokus

Send til en kollega

0.141