23948sdkhjf

Moderaternes Mette Kierkgaard ny ældreminister

Her er, hvad vi ved om Mette Kierkgaard politisk og privat.

Politik

  • Mette Kierkgaard er ny i Folketinget og valgt for Moderaterne med 2.935 personlige stemmer i Sydjyllands storkreds. Ellers er hun et politisk ubeskrevet blad - både kommunalt, regionalt og nationalt. 
  • De seneste fem år har Mette Kierkgaard haft tilhørsforhold til tre partier. Først Radikale Venstre i 2017, så Alternativet i 2019 og nu altså Moderaterne i 2022. I 2017 var hun medlem af De Radikale og ville egentlig stille op til Esbjerg Byråd, men hun droppede det. I stedet meldte hun sig ud af partiet og stemte på Alternativet ved folketingsvalget i 2019. Det skriver JydskeVestkysten.
  • I langt den største del af hendes arbejdsliv har Mette Kierkgaard været embedsmand og arbejdet i DJØF-funktioner. Se CV i faktaboksen nedenfor. 
  • Hun har ikke beskæftiget sig med ældreområdet før, hverken politisk eller arbejdsmæssigt. 
  • Den eneste information, vi har om Mette Kierkgaards syn på ældreområdet, er et lille citat fra TV2-Syd: "Vi skal lave en stille revolution, i forhold til hvordan vi organiserer skoler, daginstitutioner og plejehjem," sagde Mette Kierkgaard fire dage efter Folketingsvalget 2022 ifølge Ritzau. 
  • I samme interview sagde Mette Kierkgaard, at hun gerne så, at velfærdsinstitutioner blev ledet som private virksomheder med selvstændige bestyrelser. Den ide er gledet direkte ind regeringsgrundlaget, og Magasinet Pleje har i dag skrevet om det

Privat og tidligere arbejde

  • Før hun blev valgt til Folketinget, var Mette Kierkgaard familiechef i Viborg Kommune.
  • Før Viborg Kommune var hun leder af samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi (SSP) i Esbjerg Kommune. 
  • Hun er 50 år og bor i Kærbøl ved Ribe på familiens slægtsgård. Slægtsgården har i øvrigt været i familiens eje siden 1700-tallet. 
  • Mette Kierkgaards mand hedder Thomas Kierkgaard, og de har sammen to drenge.
  • Hun er uddannet sociolog fra Aalborg Universitet. 

Mette Kierkgaards arbejdsliv

2020-2022 Familiechef, Viborg Kommune
2018-2020 Leder af SSP & Forebyggelse og dernæst Myndighedschef, Esbjerg Kommune
2017-2018 Konstitueret faglig leder og specialkonsulent, Socialstyrelsen
2017 Enhedschef, Landbrugsstyrelsen
2016 Hjemmegående i forbindelse med ægtefælles udstationering i USA
2012-2015 Myndighedschef, Esbjerg Kommune
2008-2012 Fuldmægtig, Socialstyrelsen
2007-2008 Chefkonsulent, NIRAS Konsulenterne 
2005-2007 Seniorkonsulent & souschef, SFI Survey, Socialforskningsinstituttet
2003-2005 Adjunkt i Politisk Sociologi, Aalborg Universitet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062