Mette Frederiksen har i hele sin regeringsperiode kæmpet mod unødig dokumentation i ældreplejen uden at gøre noget ved det. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ikke meget sagde Mette Frederiksen om ældreområdet i nytårstalen.

- Varme og omsorg i ældreplejen er langt vigtigere end mange tusinde siders lovgivning og dokumentation. Derfor skal vi møde medarbejdere i velfærden med tillid – frem for kontrol, sagde statsministeren.

Det har Mette Frederiksen sagt før, for eksempel i sidste års nytårstale. Der sagde hun, at ”alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer.” Da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister i 2019, fremgik det af regeringens grundlag, at det skulle være slut med "unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni."

Og ikke overraskende fremgår det også af den nye Frederiksen-regerings skriftlige grundlag, at regeringen vil "afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol."

- De borgerlige regeringer før Mette Frederiksens 2019-regering ville også unødvendig dokumentation og kontrol i ældreplejen til livs, men det lykkedes ikke. Det er der en god grund til. Meget dokumentation giver nemlig god mening, siger Tine Rostgaard.

Tine Rostgaard er professor på Roskilde Universitet og ekspert i ældreplejens rammevilkår, og hun forklarer, at allerede i 2016 var den daværende Løkke-regeringen på jagt efter dokumentations- og kontrolprocedurer, som kunne fjernes. Sophie Løhde, som nu er sundheds- og indenrigsminister, var dengang innovationsminister. Løhdes innovationsministerium gennemgik alle kontrolprocedurer og dokumentationskrav i ældreplejen.

- Man mente, at det var muligt at frigøre mellem 1.700 og 2.650 årsværk i ældreplejen, hvis man fik styr på kontrol- og dokumentationsprocedurer. Men man kunne ikke pege på egentlige tiltag, som kunne reducere tiden brugt på dokumentation og kontrol, siger professor Rostgaard.

Det eneste område, hvor man kunne finde dokumentationsprocedurer, som meningsfuldt kunne fjernes, var ved såkaldte ’utilsigtede hændelser’. Men utilsigtede hændelser udgør en meget lille del af den samlede dokumentationsbyrde. Besparelsen var minimal.

Vænnet os til utroværdige politikere

- På engelsk kalder man det for et ’wicked problem’, fortæller professor emeritus i retorik på Københavns Universitet Christian Kock.

’Wicked problems’ lader sig lidt kluntet oversætte med ’ondskabsfulde problemer’. Det er den slags politiske problemer, hvor der bare ikke er nogen let løsning.

- Disse problemer har ikke nogen nem løsning, men politikerne bliver alligevel ved med at påstå det. Uden at have detaljekendskab virker ældreplejens kontrol- og dokumentationsproblem som om, at det er et ’wicked problem’, siger Christian Kock.

På komplicerede problemer tilbyder politikerne altså ofte løsninger, som er klare, simple og helt utilstrækkelige. Ifølge Christian Kock har vi hørt på utroværdige politiske påstande så længe, at vi ikke forventer andet, og derfor reagerer vi heller ikke længere på utroværdigheden.

- På et område som ældreplejen kan politikerne helt åbenlyst give løfter igen og igen, uden de gør noget ved det. Vi har vænnet os til, at politikere ikke er oprigtige. At de sammen med brugtvognshandlere ligger i bunden af troværdighedsbarometeret, er ikke nogen overraskelse, siger professor Christian Kock.

For få hænder skaber dokumentationspres

Professor Tine Rostgaard fortæller, at det ofte ikke dokumentationen og kontrollen i sig selv, som er et problem. Først når medarbejderne bliver tvunget til at løbe stærkt, begynder dokumentation og kontrol at blive et irritationsmoment.

- Vores undersøgelser viser, at de medarbejdere, som er bekymrede over, at bemandingen er lav, er ofte de samme, som giver udtryk for at bruge for meget tid på dokumentation, siger Tine Rostgaard.

Altså den dokumentation og kontrol, som man tidligere oplevede som meningsfuld og rimelig, bliver et problem og et irritationsmoment, når man bliver presset på tid.

Artiklen er en del af temaet Frisættelsen af ældreplejen.