23948sdkhjf

Andet påbud til samme friplejehjem i Aabenraa - hvem har ansvaret, når det går galt på friplejehjem?

Efter to tilsyn opretholder Styrelsen for Patientsikkerhed et påbud til Egegård Friplejehjem i Aabenraa. Det offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed i går. Kun 3,5 procent af alle tilsete plejehjem ender i den situation. Når et kommunalt plejehjem ikke fungerer, har kommunalbestyrelsen et problem. Hvem har et problem, når tingene ikke fungerer på et friplejehjem?

Tiden går faktisk hurtigt på et plejehjem. I gennemsnit har en plejehjemsbeboer kun 2,8 år tilbage at leve i, når vedkommende flytter ind. Kun 30 procent af plejehjemsbeboere er i live efter tre år.

Foreløbig er det over syv måneder siden, Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte det besøg, som danner grundlag for et påbud til Egegård Friplejehjem i Aabenraa. I går valgte Styrelsen for Patientsikkerhed at opretholde påbuddet. Så uret tikker for plejehjemsbeboerne i Aabenraa.

Ved andet tilsynsbesøg fandt Styrelsen for Patientsikkerhed en anbrudt insulinpen uden dato, cpr-nummer og navn. Hvis man giver for gammel virkningsløs insulin til en type-1-sukkersygepatient, kan patienten udvikle ketoacidose og dø. Hvis man giver virkningsfuld insulin til en person uden sukkersyge, kan personen gå i hypoglykæmisk koma og dø.

- Ved manglende mærkning af anbrudsdato og navn og CPR-nummer kan der være risiko for manglende virkning af præparatet, ligesom der kan være risiko for, at medicinen administreres hos en forkert patient, skriver styrelsen onsdag.

En anden patient havde ved andet tilsynsbesøg fået for meget medicin i en medicinæske, som ellers skal sikre, at patienten får den rette mængde medicin.

- Vi vurderer ligeledes, at dispensering af for meget PN-medicin (efter behov, red.) udgør en risiko for patientsikkerheden, idet der er risiko for forgiftning af patienten, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kun 3,5 procent får påbud to gange

Derudover var der ved andet tilsynsbesøg på det sønderjyske plejehjem ufuldstændigheder i journalerne, aftaler mellem læger og personale var ikke dokumenteret, der var mangler i medicinbeholdningen, og ”i to ud af tre stikprøver var der (…) 5 præparater, hvor det rigtige handelsnavn ikke fremgik.”

Når Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på tilsynsbesøg, foretager den stikprøvekontrol. Der er ikke tale om, at styrelsen endevender hele plejehjemmet for at finde den ene farlige insulinpen eller fejlbehæftede medicinækse.

Ingen bryder sig om påbud og slet ikke, at Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør påbuddene på deres hjemmeside. Styrelsen for Patientsikkerhed ved det, og derfor forsikrer den også om, at påbuddene forsvinder fra internettet, når tingene er bragt i orden.

- Påbud offentliggøres separat på stps.dk og på sundhed.dk. Når vi konstaterer, at påbuddet er efterlevet, fjernes det fra hjemmesiderne, hedder det for eksempel i Egegård Friplejehjems tilsynsrapport.

I en 5-årsperiode fra 2017 til og med 2021 har Styrelsen for Patientsikkerhed påbegyndt 489 tilsyn på plejehjem, og i 73 af tilfældene har det ført til påbud og et nyt tilsyn. Kun i 17 tilfælde bliver påbuddet opretholdt ved andet tilsyn. De 17 tilfælde udgør blot 3,5 procent af alle tilsete plejehjem.

Hvem har ansvaret for friplejehjem?

Når et klassisk kommunalt plejehjem ender på Styrelsen for Patientsikkerheds påbudsliste, er det nemt at placere ansvaret. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, og kommunalbestyrelsen skal genvælges.

Da Køge Kommune i efteråret havde problemer på plejehjemmet Nørremarken og i hjemmeplejen, igangsatte Køge Kommune øjeblikkeligt et stort kvalitetsarbejde, og den gang sagde formanden for ældreudvalget Bent Sten Andersen (løsgænger) til Magasinet Pleje, at man så med den ”allerstørste alvor på de kritikpunkter, vores ældrepleje står over for.”

Magasinet Pleje har rettet henvendelse til Aabenraa Kommune, og her er Bjarne Ipsen afdelingsleder for ’visitation og understøttelse’. Ipsen fortæller, at man giver støtte til kommunens eneste friplejehjem i denne sag.

- Da vi indgik den oprindelige aftale med Egegård Friplejehjem for snart 2 år siden, var det en del af aftalen, at Aabenraa Kommune ville bistå i situationer som disse, siger Bjarne Ipsen til Magasinet Pleje.

Egegård Friplejehjem administreres af Danske Diakonhjem. De er suverænt den største spiller på friplejeboligmarkedet og sidder på over 60 procent af boligerne.

Det er en selvejende organisation med kristne værdier, og den har hovedsæde i et industrikvarter i Vejle. Her tiltrådte Christiane Dahlerup som direktør tilbage i oktober, men hun kender ikke til sagen på Egegård Plejehjem.

- Jeg ved ikke umiddelbart, hvad du refererer til, men jeg vil undersøge det. Mere kan jeg ikke sige, siger direktør Christiane Dahlerup, da Magasinet Pleje kontakter hende for en kommentar til påbuddet i Aabenraa.

Ansvaret fortaber sig

- Friplejehjem er selvfølgelig underlagt samme tilsynskrav som kommunale og selvejende plejehjem, siger professor Ole Helby Petersen på Roskilde Universitet, hvis kerneforskningsområde er samspillet mellem det offentlige og private udbydere.

Han kalder situationen omkring friplejehjem paradoksal og peger på, at friplejeordningen i dens nuværende form kan give anledning til en uklar ansvarsfordeling.

- Det er ikke overraskende, at der ikke er samme opfølgning i situationer med problemer på friplejehjem. På den ene side er friplejehjemsordningen netop et forsøg på at skabe armslængde til det politisk system, på den anden side er der et behov for styring og en klar ansvarsfordeling, når der opstår problemer. Dette kan være et problem i forbindelse med friplejehjem og er et iboende paradoks i friplejehjemskonstruktionen, siger Helby Petersen.

Han peger samtidig på, at problemet bliver forstærket på plejehjemsområdet. En ting er, hvis et rengøringsfirma misser mandagsgulvvasken på en folkeskole. Kvalitetsproblemer i leverancen af velfærdsydelser til ældre borgere er i en anden liga.

- Hvis der opstår et svagere styringssystem og en mere uklar ansvarsfordeling i forbindelse med friplejehjem, bør problemet adresseres, særligt når der er tale om kompliceret service rettet mod udsatte borgere. I dag har plejehjemsbeboere ofte demens eller andre komplicerede sygdomme, og derfor er det ikke en gruppe, som har mange ressourcer til at adressere problemer ved de serviceydelser, som de modtager, siger professor Ole Helby Petersen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Retspsykiatrisk chefpsykolog forklarer den histrioniske personlighedsforstyrrelse
Drabstiltalt i Tirsdalen-sagen har histrionisk personlighedsforstyrrelse
Tirsdalen-tiltalte sendte sms med hævn-budskab efter bortvisning
TV2-regionernes ældreplejetema på under 2 minutter
Stor undersøgelse af de ældres fremtidstro offentliggjort - se de markante resultater her
Privat plejefirma anklaget for spionage mod syge, videoovervågning og fyringstrusler
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.094