Længe ventet lægemiddel mod Alzheimers sygdom hastegodkendt i USA
Fredag i sidste uge blev lægemidlet Lacenemab godkendt til behandlingen af Alzheimers sygdom. Den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, godkendte stoffet ved en særlig hastebehandling.
Hastebehandlingen skyldes altovervejende, at manglen på behandlingsmuligheder af Alzheimers sygdom er næsten total.
I 2021 blev lægemidlet Aduhelm godkendt til behandling af Alzheimers sygdom, ligeledes ved en hastebehandling gennem de amerikanske sundhedsmyndigheder. Da Aduhelm skulle godkendes i Europa, nægtede det europæiske lægemiddelagentur, EMA. Effekten af Aduhelm var lille, og risikoen ved lægemidlet var for stor.
Det ny-godkendte lægemiddel helbreder ikke Alzheimers sygdom, men ifølge det forsøg, som har ført til lægemidlets godkendelse i USA, forsinker det udviklingen af sygdommen.
Forsøget havde 1785 deltagere, løb i 18 måneder, og halvdelen fik det nye lægemiddel Lacenemab og resten fik placebo.
På en skala fra nul til 18 havde den behandlede gruppe en demens-score på 4,41, mens placebogruppen havde en score på 4,86, da forsøget sluttede. Brugere af det nye lægemiddel oplevede altså 0,45-points mindre udvikling i deres demenssygdom.
Firmaet bag det nye produkt mener selv, at lægemidlet kan forsinke udviklingen af sygdommen med seks måneder. Det skal forstås således, at patienter, som bliver behandlet med Lacenemab, vil være seks måneder senere på samme stadie som patienter, der ikke bliver behandlet med lægemidlet.
Tvivlsom effekt og dyrt
Men er en forbedring af demens-symptomer på 0,45 point på en 18-pointsskala værd at skrive hjem om? Ikke ubetinget ifølge The Lancet, verdens vel nok mest kendte medicinske tidsskrift.
- En 0,45 points forskel på en 18-punkts demens-skala er måske ikke klinisk meningsfuld. I et studie fra 2019 var vurderingen, at mindste kliniske forbedring CDR-SB-skalaen er 0,98 point, når det drejer sig om mennesker med milde kognitive symptomer, skriver The Lancet i en leder.
CDR-SB-skalaen kan klodset oversættes med ’klinisk demens bedømmelsesskala’. The Lancets leder hentyder altså, at selv om man kan konstatere en statistisk forskel på de to grupper, er forskellen måske ikke så stor, at patienten eller patientens pårørende vil kunne mærke det.
Både det nye Lacenemab og det i Europa tidligere afviste Aduhelm er udviklet af det amerikanske medicinalfirma Biogen. Da aktiemarkedet først fik nys om selskabets positive resultater, steg Biogen-aktien på få dage med 50 procent.
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af Alzheimer og andre ikke, men en teori er, at sygdommen hænger sammen med forekomsten af aflejring af protein-plak i hjernen. På hjerneskanninger har Alzheimerpatienter langt mere af denne plak end raske personer.
Man ved heller ikke, om protein-plakken er årsag eller effekt: Er den ophobede plak årsag til Alzheimers sygdom, eller er en af effekterne af sygdommen, at man ophober plak?
Både Aduhelm og Lacenemab fjerner protein-plakken, men ved Lacenemab kan der altså konstateres en forbedring af patienternes sygdomsprogression om end beskeden.
184.000 kr. om året per patient vil det nye lægemiddel koste, hvis Danmark ikke får rabat på listeprisen.