Ældreplejens stille revolution
Intet andet sted på arbejdsmarkedet mødes mennesker på tværs af etnicitet, køn, uddannelse og alder som i ældreplejen.
31.000 kvinder med ikke-vestlig baggrund er i dag ansat i social- og sundsektoren. Det er en fordobling på bare 15 år. En tredjedel af alle SOSU-elever er i dag af anden etnisk baggrund end dansk. De er enten flygtninge og indvandrere selv eller børn af denne gruppe.
Ikke bare er antallet stigende, stigningstakten er det også. For ti år siden steg antallet af medarbejdere i social- og sundhedssektoren med ca. 700 om året. 2021 var det tal steget til over 2200.
I 2018 kunne KL berette, at situationen i kommunerne var tippet: Det år blev der for første gang ansat flere SOSU’er med ikke-vestlig baggrund end etniske danskere i den kommunale ældrepleje.
- Hos os er 24 nationer repræsenteret i medarbejdergruppen, siger Mette Olsen.
Mette Olsen er centerchef på Peder Lykke Centret på Amager. Centret har 152 beboere, og hvis Folketingets ældreudvalg fra Christiansborg Stoltplads fortsætter 3,5 km ud på Amager, ender de foran hovedindgangen til Peder Lykke Plejecentret.
På centret har etnisk mangfoldighed været en realitet længe, og derfor leverer det amagerkanske plejecenter et vindue til fremtiden.
- Det er en gruppe fuld af ressourcer og altid med et hjerte af guld, siger Mette Olsen om de danskere med etnisk minoritetsbaggrund, som arbejder på plejecentret.
- Helt fundamentalt er det mennesker, som har et ønske om at hjælpe andre mennesker til et godt liv.
Åse og Hanne… og Samira og Yasmin
Fra 50 år siden var det Åse og Hanne, som udgjorde grundstammen i den danske ældrepleje. De udgjorde fortroppen i en stilfærdig kamp for selvstændighed for en generation af kvinder, som ville ud af køkkenet og ind på arbejdsmarkedet.
Og det kom de. Det billede gentager sig nu med en ny generation. Denne gang hedder de bare Samira og Yasmin, og deres faglige stolthed er betydelig, fortæller centerchef Mette Olsen.
- Det er ikke ofte, at denne gruppe af nye danskere med etnisk minoritetsbaggrund har haft adgang til uddannelse i den kultur, de er vokset ud af. Den mulighed har de fået nu, og derfor er deres faglige stolthed stærk. Deres sundsfaglige og pædagogiske kompetencer og deres nyvundne faglige stolthed skaber en uvurderlig kombination.
Åse og Hanne er stadig derude. I dag hedder de bare Tine og Louise. Og så kunne man tro, at der er lagt i kakkelovnen til kulturel og etnisk klikedannelse i frokoststuen, men det sker ikke.
- Når mangfoldigheden bliver stor, bliver det umuligt at sætte folk i bås. Når man ikke kan det, står individet tilbage. Kulturel nysgerrighed og forståelse for det andet menneske bliver normen, fortæller Mette Olsen.
Internationaliseringen af de ældre
Så for en lille måned siden julehyggede Yasmin på plejecentret på Amager, og på søndag skal Louise holde kinesisk nytår, og til april skal de begge holde eid-fest.
- Det skaber en rigere kulturel forståelse, ikke blot medarbejderne imellem, men også blandt de ældre. Det bliver selvfølgeligt, at alle har viden om hinandens kulturelle baggrund og samtidig bliver kulturelle forskelle afdramatiseret, forklarer Mette Olsen.
Og således er verden vendt på hovedet i danske ældrepleje. Det er ikke mange år siden, at Dansk Folkeparti havde hjemmebanefordel, når de holdt vælgermøde på et plejehjem.
- Hvis den kulturelle forskel i udgangspunktet er stor, kan de ældre selvfølgelig være reserverede. Men det er kun et øjeblik. Når de ældre kender medarbejderne, forsvinder forbeholdene, og så har de tillid til medarbejdere med anden etnisk baggrund som alle andre. De ældre knytter præcis de samme tætte bånd og venskaber med personalet, uanset om personalet er etnisk dansk eller ej, siger Mette Olsen.