23948sdkhjf

Verdens ældste person er død - flyttede på plejehjem som 105-årig

Lucile Randon overtog titlen som verdens ældste nulevende person i april. Hun gik bort på sit plejehjem. Lucile flyttede på plejehjem, da hun var 105.

Verdens ældste person, den franske nonne Lucile Randon, er død i en alder af 118 år.

Det oplyser en talsmand fra hendes plejehjem.

Lucile Randon, der også var kendt som Søster André blev født 11. februar 1904 i Sydfrankrig og er gået bort på sit plejehjem i Toulon, oplyser talsmanden David Tavella.

- Der er stor sorg, men det var hendes ønske at slutte sig til sin elskede bror. For hende er det en befrielse, siger han.

Randon kom til verden, samme år som New York åbnede sin første undergrundsbane, og hvor cykelløbet Tour de France kun var blevet afviklet en enkelt gang før.

Det var samtidig ti år før Første Verdenskrig brød ud.

Lucile Randon overtog titlen som verdens ældste nulevende person efter japaneren Kane Tanaka. Hun døde i april 2022 i en alder af 119 år.

Den ældste person nogensinde, ifølge Guinness Rekordbog, var franske Jeanne Louise Calment. Hun døde i en alder af 122 år og 164 dage i 1997.

/Ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Toppolitiker på nattevagt med hjemmeplejen: - Jeg er imponeret
Lolland-Falster opruster SOSU-uddannelser
Saftevandskrigen i Høje-Taastrup fører til frisættelse
VIVE-ekspert skal rådgive Odense Kommune om ældrepleje
Ugens tilsyn og påbud - uge 21/22
Tre lovende velfærdsteknologier
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078