23948sdkhjf

Teknologisk Institut undersøger velfærdsteknologi i ældreplejen

Teknologisk Institut gennemfører en undersøgelse af velfærdsteknologiers påvirkning af arbejdsmiljøet på landets plejecentre. Undersøgelsen vil give et vindue ind til fremtidens teknologiske arbejdsmiljø.

Hvordan påvirker stigende brug af velfærdsteknologi i de danske plejecentre arbejdsmiljøet for medarbejderne? Det skal Teknologisk Institut nu undersøge ved en bred rundspørge og analyse på en række plejecentre.

Velfærdsteknologi kan være alt fra avancerede digitale teknologier som fx sensorgulve, spiserobotter og forskellige apps, men også toiletter med skylle- og tørrefunktioner, loftlifte og gardinautomatik – og meget andet.

- De nye teknologier ændrer også arbejdsgangene på plejecentrene, og det påvirker arbejdsmiljøet. Potentielt kan velfærdsteknologi give mere luft og overskud for medarbejderne, som så kan bruge mere tid på de patientnære opgaver. Det kan være godt for det mentale velvære i arbejdslivet. Omvendt kan nye teknologier give frustrationer og usikkerhed, og det kan være negativt for arbejdsmiljøet, siger projektleder Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut.

Ud på plejecentrene

I løbet af foråret 2023 vil konsulenter fra Teknologisk Institut besøge en række danske plejecentre for at indsamle erfaringer med velfærdsteknologi. Observationer og interviews fra besøgene vil blive kombineret med den nyeste forskningslitteratur og ekspertinterviews for tilsammen at tegne et opdateret billede af, hvordan velfærdsteknologi påvirker arbejdsmiljøet.

I undersøgelsen skal der også findes eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan have en positiv indvirkning på de ansattes hverdag. Undersøgelsen skal dermed skabe ny viden, der kan gavne plejecentrene, når de selv skal vælge og implementere ny velfærdsteknologi.

- Selvom velfærdsteknologi ofte har til formål at aflaste personalet, er det ikke givet på forhånd, at medarbejderne oplever en forbedring ved at indføre den. Ændringen i opgaver kan give utryghed, fordi rutinerne ændres, og der kan være bekymring over, om teknologien kommer til at påvirke forholdet til borgeren, siger forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen, Teknologisk Institut.

Undersøgelsen udføres af konsulenter fra Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme i samarbejde med eksperter fra Teknologisk Instituts Robotteknologi. Projektet er støttet af Velliv Foreningen med kr. 690.000 og løber indtil oktober 2023. Slutresultatet vil blive præsenteret i en samlet rapport.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Retspsykiatrisk chefpsykolog forklarer den histrioniske personlighedsforstyrrelse
Drabstiltalt i Tirsdalen-sagen har histrionisk personlighedsforstyrrelse
Tirsdalen-tiltalte sendte sms med hævn-budskab efter bortvisning
TV2-regionernes ældreplejetema på under 2 minutter
Stor undersøgelse af de ældres fremtidstro offentliggjort - se de markante resultater her
Privat plejefirma anklaget for spionage mod syge, videoovervågning og fyringstrusler
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.109