23948sdkhjf

Bæredygtige plejehjem bygges i København

To nye plejehjem bygges i Husum til ældre københavnere. Plejehjemmene vil have fokus på hjemlighed, godt arbejdsmiljø og minimalt forbrug af CO2. Det almennyttige boligselskab fsb står bag byggeriet.

Plejehjemmene, der målrettes ældre borgere ramt af henholdsvis demens og somatisk sygdom, er planlagt til at stå færdige i 2027. De vil bestå af to selvstændige bygninger, som skal ligge i Bystævneparken i den sydlige del af Husum Haveby (se kortet nedenfor).

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) hæfter sig ved, at plejehjemmene både skal rumme plejepersonale og beboere, og at der denne gang er tænkt over, at begge grupper skal have det bedst muligt:

”Et plejehjem er ikke som de fleste andre byggerier – det er både et hjem og en arbejdsplads. Projektet og teamet bag de kommende plejehjem viser stor forståelse for både plejehjemsbeboernes særlige behov og personalets arbejdsmiljø samtidig med, at der er lagt stor vægt på hjemlighed,” siger Sisse Marie Welling.

De skal bygge

Det almene boligselskab fsb har sammen med arkitektfirmaet Mangor & Nagel - en del af AART, landskabsarkitekterne STED By og Landskab, det rådgivende ingeniørfirma MOE samt bygherrerådgiver archwiberg vundet Københavns Kommunes udbud om opførelsen af to nye plejehjem på i alt 21.000 m2 og med plads til 250 beboere i Bystævneparken i den sydlige del af Husum Haveby.

Grønt, bæredygtigt otium

De to plejehjem har fokus på minimal CO2-udledning både under opførelsen og i den efterfølgende drift, og det er målet at opnå DGNB Guld-certifikat.

DGNB-certifikater findes i fire kategorier, bronze, sølv, guld og platin. Hvis et byggeprojekt er fuldt bæredygtigt, får man platin. Får man guld, har man gjort det rigtig godt.

Der vil blandt andet i videst muligt omfang blive genbrugt materialer fra nuværende bygninger i Bystævneparken, og alle nye materialer vil skulle levere materialepas, der beskriver deres evne til at indgå i cirkulært og bæredygtigt byggeri. Desuden vil træ så vidt muligt blive et gennemgående byggemateriale.

Her skal de nye plejehjem ligge

123movies-i.net
google map html widget

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078