23948sdkhjf

Plejehjemslæge-ideen er efter alt at dømme genial

Alle er glade for ideen med plejhjemslæger. Pia Madsen er en af plejehjemslægerne, og hun mener, at ordningen har været en stor gevinst for både beboerne, de ansatte og hende selv.

Pia Madsen er praktiserende læge. Hun er også plejehjemslæge, og det har hun været de sidste 5½ år for beboerne på et landplejehjem, som ligger i den lille by Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. 

- Tidligere blev vi kaldt ud til akutbesøg på plejehjemmet en eller to gange om ugen. Nu har vi næsten ingen akutte besøg mere, fortæller Pia Madsen om arbejdet på plejehjemmet.

Hun kommer fast på plejehjemmet en gang om ugen. Og Pia Madsen mener, at ordningen med plejehjemslæger har været en stor gevinst for alle parter. Både for beboerne, for personalet på plejehjemmet og for hende selv.

- Jeg kender alle beboerne og deres sygehistorie, og de kender mig. Det giver større tryghed for dem at vide, at det er den samme læge, der kommer hver gang - og at jeg kommer ofte. Samtidig giver det god kontinuitet og god pleje, at det er mig og ikke forskellige læger, der kigger på dem, siger hun.

FAKTA OM PLEJEHJEMSLÆGER


• 1. januar 2022 blev ordningen med plejehjemslæger indført som permanent ordning i en aftale mellem RLTN og PLO.

• Ordningen blev afprøvet som midlertidige ordninger i forlængelse af en aftale i 2016 mellem Danske Regioner, regeringen, KL og PLO

• Fra 2022 har regionerne betalt for den faste ordning og honoreringen af de praktiserende læger.

• Ifølge aftalen er PLO forpligtet til at arbejde for at rekruttere plejehjemslæger. Der følges årligt op på aftalen.

I 2020 havde cirka 66% af de kommunale plejehjem en plejehjemslæge, og det er gået den rigtige vej siden. Tallet skønnes nu at være 70-75% af plejehjemmene. Det er ambitionen i aftalen, at alle plejehjem så vidt muligt skal have en fast læge tilknyttet

Ud over det ugentlige besøg gennemfører Pia Madsen også ét årligt opsøgende besøg og samtale med hver af beboerne. På mødet går hun alt igennem, som den enkelte beboer fejler, og der bliver lagt en behandlingsplan, der blandt andet indeholder en gennemgang af alle de lægemidler, som de får.

Mødet bruges også til at tage en snak med beboeren omkring svære beslutninger, såsom hvad der skal ske, hvis vedkommende bliver alvorligt syg.

- Når der ligger en plan, og alle ved, hvad der skal ske, så giver det bedre kvalitet, siger Pia Madsen.

Tæt samarbejde med personale

Det er ikke kun alle beboerne, som Pia Madsen kender. Hun kender også de ansatte, og de ansatte kender hende. Det har ført til en betydelig kvalitetsforøgelse af kommunikationen mellem læge og plejepersonale. 

- Tidligere kunne jeg for eksempel opleve, at jeg blev kontaktet om, at en beboer havde fået et sår. Men der manglede oplysninger om, hvordan det pågældende sår ser ud, hvor længe det har været der, og om det er behandlet før.

- Det gjorde det lidt svært at svare fornuftigt på i en mailkorrespondance, men nu ved , hvad jeg forventer. Det har givet en mere ensartet kommunikation, og samtidig sparer det tid i klinikken, fordi mængden af beskeder fra plejehjemspersonalet er faldet markant. De ved jo også, at jeg kommer fast, og så tager vi den ofte der, forklarer Pia Madsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078