
Ajos a/s er en af Danmarks største og mest erfarne udlejere af materiel til mange forskellige typer af projekter og kunder. Hver dag året rundt leverer vi materiel og løsninger til projekter over hele Danmark. Vores samarbejde, med dig som kunde, er altid pakket ind i ekspertise og rådgivning, så materiellet arbejder effektivt for dig.
Vi sørger for, at nogle af landets største byggepladser holder hjulene i gang, så alt skrider frem efter planen. At musikken spiller på rockfestivalen. Og at produktivitet og trivsel er i top, selv når de fysiske rammer er midlertidige. Det har vi gjort i mere end tre årtier.
Hos Ajos har vi valgt at specialisere os i kontorvogne, skurvogne, pavilloner, midlertidige installationer, fx byggestrøm, belysning og opvarmning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.
Pavilloner kan i dag bruges til at opføre moderne og energivenlige bygninger som har samme høje niveau som traditionelt byggede huse, og alle Ajos’ pavilloner lever op til kravene i nyeste bygningsreglement. Ajos’ pavilloner kan opføres som alle former for midlertidige bygninger, fx kontorlokaler, skoler, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, genhusningsboliger osv. Og pavillonerne kan iklædes alle former for facader, så de passer ind i ethvert nærmiljø.
Vi pakker altid materiel og ydelser ind i stærk ekspertise og kompetent rådgivning, så du er sikret en løsning, der både klarer opgaven og øger din effektivitet. Uanset om du har brug for en avanceret byggepladsindretning, en enkelt kran eller en kombineret løsning med både kraner, skure, moduler, strøm, belysning, hegn, pavilloner, logistikstyring mm.
Du kan af Ajos forvente en erfaren partner, der aldrig glemmer den menneskelige faktor i dit projekt. Vi ved, at høj sikkerhed, god kvalitet, og løsninger der fungerer, fremmer dine ansattes arbejdsglæde og effektivitet i det daglige - og dermed din bundlinje.
Ajos har adresse i både Vejle og Køge. I Køge holder vi til på Bragesvej 2, 4600 Køge.