23948sdkhjf

Til kamp mod dieseltyverier

Tilbydes
Udløber
23. juni 2022

Tyveri af diesel er i perioder til stor gene for chauffører og vognmænd. Men antallet er anmeldelser af tyverier er faldet dramatisk over en kort årrække. Opfattelsen i branchen er tilsyneladende, at det ikke kan betale sig at anmelde tyverierne. Otte organisationer opfordrer nu virksomhederne til at anmelde tyverierne for at komme problemet til livs.

I 2017 modtog politiet over 4500 anmeldelser af tyveri af diesel eller benzin. Sidste år var antallet faldet til 5-600. Men det skyldes formentlig ikke, at der er sket et tilsvarende fald i antallet af tyverier.

- Den enkelte vognmand kan måske have en opfattelse af, at anmeldelsen hurtigt ender i en endeløs bunke af uopklarede sager om dieseltyverier. Den følelse er forståelig, men virkeligheden er en anden. Også selv om politiet ikke rykker ud til en konkret hændelse og kigger efter brugbare spor, siger Morten Bøjesen, chefkonsulent i ATL med en fortid i politiet.

- I politiet er man helt opmærksom på, at tyveri af brændstof ikke er engangsforeteelser foretaget af amatører med vandslange og dunk. Det kan være professionelt organiseret i et netværk af distributører og aftagere med det rette udstyr. Sådanne organisationer arbejder typisk på tværs af landegrænser, så derfor bidrager en anmeldelse måske til, at politiet kan opklare en meget større sag, siger han.

Otte organisationer – ATL, DI Transport, Dansk Erhverv, DTL, ITD, 3F, Forsikring & Pension og Danske Speditører – opfordrer i fællesskab transportvirksomhederne til at anmelde tyverierne til politiet.

- Hvis vi skal denne kriminalitet til livs, nytter det ikke noget, at myndighederne kun har en enkelt løs tråd at hive i. Hver en anmeldelse er en tråd til at vikle både kriminelle og bagmænd ud af deres spind. Der er brug for enhver oplysning, siger Morten Bøjesen.




Udbyder
ATL - Transportens Arbejdsgivere

ATL - Transportens Arbejdsgivere
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Sarah Yamil
Telefon: +45 3377 4727

Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.172