23948sdkhjf

Mød Steffen: Fundamentet for en god arbejdsplads

Søges
Udløber
31. august 2023

Du kan ikke tage en uddannelse, der giver dig papir på at kunne lave skruefundamenter. Men har du hænderne skruet ordentligt på, er grundig, kan lide at lære nyt og i øvrigt kan finde ud af at samarbejde med dine kunder om løsningerne, ja så kan det læres. Og hos Fremtidens Fundament kan det ovenikøbet læres fra de bedste.

 Steffen Knudsen er oprindeligt fra Nordjylland, men bor i dag i Ballerup sammen med sin hustru Christina, som efterfølgende er stødt til, også fra det nordjyske.

Steffen er egentlig automekaniker, men har siden februar ’21 arbejdet hos Fremtidens Fundament med at etablere skruefundamenter.

”Jeg synes, det er fedt at vi er et hold med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Det er inspirerende” vi er heldige ikke at være en stor grå masse med den samme uddannelse og baggrund. Her er en VVS’er, en autodidakt, en butiksassistent, ja faktisk er vi en lidt broget flok”, siger Steffen og fortsætter: ”Men der er et par ting, der er ens for alle. Fælles for alle er, at de er dygtige og engagerede og synes, det skal være sjovt at gå på arbejde. Og har du de tre ting på plads, ja så har du fundamentet for en god arbejdsplads.”

 Miljøbevidste kunder

Skruefundamenter kan reducere CO2 udledningen med op imod 90 procent pr hus. Men skruefundamenter er ikke alene klima- og miljøvenlige. De imødekommer også en række af de krav til fundamenter, som optager mange boligejere i dag – fx er de radonsikre og skybrudssikre. Og alt det ved kunderne godt, når arbejdet går i gang på pladsen.

 ”De fleste af vores kunder har sat sig grundigt ind i tingene, inden de bliver kunder hos os. De skal måske have bygget et sommerhus eller lavet en tilbygning, og leder efter en skånsom løsning. Og med skånsom mener de miljø- og CO2-mæssigt, men også at de vil undgå store maskiner, der kører rundt på deres grund i flere uger og efterlader en grund, der ligner noget, man tror er løgn. Så finder de ud af, at vi kan komme forbi med en lille anhænger og lave et skruefundament på én dag, uden at bruge CO2 tung beton og uden at fjerne træer eller pløje haven op. Det kan de godt li’. Og de kan rigtig godt lide, at det også er billigere og hurtigere,” siger Steffen.

 Vi vil ikke sende uventede regninger

For de fleste er et nyt sommerhus eller en tilbygning en stor opgave, der fylder både økonomisk og følelsesmæssigt. Det er med andre ord noget, de fleste af os gerne ville følge tæt. Det stiller krav til samarbejdet på pladsen.

”Vi har nogle rigtig gode kunder, som altid er meget interesserede og ofte er på pladsen. For dem er det en stor opgave, der betyder meget”, siger Steffen og tilføjer: ”Derfor er det så afgørende, at vi kan samarbejde, hvis der opstår noget uforudset. Udfordringen er, at man aldrig kan være helt sikker på, hvad der er i jorden, før man begynder at bore. Vi får lavet mange geo-rapporter, men dem kan man ikke altid stole på. Derfor tjekker vi altid jorden fysisk. To gange faktisk. Binder jorden som den skal, ligger der sten, rør, ledninger eller andet, som vi skal tage højde for? Alt det sørger vi for, at kunden altid er på omgangshøjde med. På den måde undgår vi uventede regninger og utilfredse kunder.”

Frihed under ansvar

Fremtidens Fundament er en virksomhed i hurtig vækst, med højt til loftet og med mulighed for, at man kan udvikle sig til større opgaver og større ansvar.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg med tiden får mere projektledelse og får mine egne projekter, som jeg skal skrue sammen. Og jeg kan mærke i hverdagen, at hvis jeg selv vil, så får jeg også lov. Der er meget frihed under ansvar,” fortæller Steffen.

Lær noget nyt hver dag

At etablere skruefundamenter er en type job, hvor man lærer det meste ved faktisk at arbejde med det til hverdag. Men er man nysgerrig og vil bygge endnu mere ovenpå sine kompetencer, er der også mulighed for det hos Fremtidens Fundament.

”Vi får hele tiden tilbudt at lære mere, for eksempel med geo-kurser hvor vi lærer om jord, og derfor bliver bedre til at vejlede kunderne,” siger Steffen og fortsætter: ”Det næste større er, at vi skal ned til vores leverandør af fundamentskruer Krinner i Tyskland og lære de store maskiner at kende. Vi skulle jo gerne være klædt ordentlig på til de nye, større projekter, som vi regner med kommer”.

Dygtige kolleger og god ledelse

Når man taler med Steffen, bliver det hurtigt klart, at han er på en arbejdsplads med gode og dygtige kolleger og med en ledelse, der synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

 ”Det bliver gjort meget for, at Fremtidens Fundament skal være en god arbejdsplads. Selvfølgelig kan det godt være hårdt arbejde, men vi er gode til at hygge og finde tid til andet end bare arbejde. Der bliver også arrangeret en masse ting for at styrke det sociale, for eksempel sommerture og vinterfester. Og nå ja, sidste år var vi faktisk i Schweiz på kombineret hygge og kursus,” slutter Steffen.




Forespørger
Fremtidens Fundament ApS

Fremtidens Fundament ApS
Tibberup Allé 67
Hareskovby
3500 Værløse
Danmark

Rune Roepstorff Nissen
Telefon: +45 28 72 73 06

Se hele profilen
Kontakt forespørger

Send til en kollega

0.156