23948sdkhjf

Social temadag: vi bliver nødt til at tale om risikoen for forråelse

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
23. januar 2019

23. januar 2019
Kom og hør om

Fordi professionelle som mennesker er sociale, og fordi livet er kompliceret, så sker det, at vi gør andre mennesker ondt. De onde handlinger kan ske i afmagt, og det kan ske, når vi passer på andre. Ondskab og forråelse er tabu, men det er nødvendigt at bryde tavsheden og tale om de onde handlinger, der kan ske i arbejdet med mennesker, der har behov for hjælp. Ellers kan vi ikke gøre noget ved det.

Om forråelse
Forråelse er et begreb for en udviklingsproces, hvor den fagprofessionelle gradvist bliver mere og mere rå. I de situationer, hvor fagligheden ikke slår til eller ikke får plads, er der risiko for forråelse. I afmagtssituationer kan det blive logisk at skælde ud, hæve stemmen, afvise, latterliggøre, nedgøre, ignorere, manipulere og straffe. Dette sker også for professionelle, der ved bedre. I perioder kan forråelsen få fat i største dele af en personalegruppe, og så bliver det farligt for alle involverede. 

Det er barsk at skulle forholde sig til, at vi kan opleve forråelsen hos os selv. Trangen til at benægte, fortrænge, bagatellisere, legitimere og idyllisere kan være overvældende. Men vi bliver nødt til at tale om det svære. Fordi hvis vi ikke taler om risikoen for forråelse, kan vi ikke gøre noget ved problemet.

Når forråelsen dukker op, skal der gøres noget ved det. Men for at kunne gøre noget, kræver det, at man kan opdage forråelsen. De konkrete faresignaler, som man skal være opmærksom på i praksis – både hos andre og hos sig selv, skal indfanges. Det kan være faresignaler i tænkning, følelsesliv, sprogbrug, handlinger og fravær af handlinger.

Der er ikke en enkel løsning på forråelsesproblemet, men der er bestemt løsninger. Løsningerne skal findes med udgangspunkt i årsagerne til forråelsens opdukken på arbejdspladsen. Og løsningerne findes i breddefagligheden, som går på tværs af samtlige faggrupper og specialer. Det handler nemlig om at tage magt over afmagtsfølelserne på en måde, så forråelsen slet ikke er nødvendig for at beskytte sig selv.

Læs hele beskrivelsen Program

Den Sociale temadag vil bl.a. indeholde:

  • En fortælling om forråelse
  • Forråelsesprocessen
  • En fortælling om lydighed
  • Hvilke faresignaler skal vi være opmærksomme på?
  • Værnet mod forråelse er breddefaglighed
Læs hele beskrivelsen

Målgruppen for temadagen er professionelle, der er optaget af etik indenfor området for handicap, socialpsykiatri, erhvervede hjerneskader, autisme, ADHD, socialt udsatte mm.

Få rabat når du deltager i flere sociale temadage
Hvis du også melder dig til den sociale temadag den 2. maj 2019 om motivering får du 400 kr. i rabat.

Dorthe Birkmose. Selvstændig psykolog (cand.psych.), forfatter og foredragsholder. Læs mere på www.dorthebirkmose.dk.

Undervisningsadresse

VIA, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Send til en kollega

0.267