23948sdkhjf

Tidlig indsats – hvad virker?

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
20. juni 2019

20. juni 2019
Kom og hør om

Der bliver talt meget om tidlige indsatser for børn og familier. Men hvad ved vi egentlig om tidlig indsats?

Du går hjem med svar på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor taler vi om tidlig indsats? Og er tidlig indsats nøglen til social mobilitet?
  • Hvordan kan fagprofessionelle opspore tidlige tegn på social tilbagetrækning hos spædbørn? Og hvad er erfaringerne fra praksis?
  • Hvordan kan jordemødre og sundhedsplejersker arbejdere tættere sammen om tidligere opsporing af sårbare gravide?
  • Hvordan arbejder pædagoger med tidlig indsats i vuggestuen? Og hvordan kommer den pædagogiske faglighed i spil i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.'
  • Hvad kendetegner virkningsfuld pædagogisk praksis i dagtilbud?

Konferencen er arrangeret af Center for Børneliv, forskningsprojektet CRUNCH, Københavns Professionshøjskole og VIA University College.

Læs hele beskrivelsen Program

På programmet er følgende oplæg:

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? v. Rasmus Landersø, Ph.d., cand.polit. og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed

Tidlig indsats er en væsentlig nøgle til social mobilitet. International forskning peger på, at jo tidligere der sættes ind for at styrke barnets evner, jo større effekt vil man opnå.

ADBB-metoden som instrument til screening v. Johanne Smith-Nielsen, Ph.d. og psykolog v. Center for Tidlig indsats og Familieforskning, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Hvordan kan man opspore tidlige tegn på social tilbagetrækning hos spædbørn? En beskrivelse af ADBB-metoden, resultaterne fra implementeringen samt videocases fra praksis.

Tidligt tværfagligt samarbejde om sårbare gravide/familier v. Helle Høy Simonsen m.fl., Chefjordemoder v. Regionshospital Nordjylland, Hjørring med fagprofessionelle fra Region Nordjylland.

Hvordan kan jordemødre og sundhedsplejersker arbejde tættere sammen om en tidligere forebyggende indsats overfor sårbare gravide/familier? Praksiscase fra Region Nordjylland.

Tidlig opsporing i vuggestuen v. Crisstina Munck, Ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Hvordan arbejder pædagoger med tidlig indsats i vuggestuen, og hvornår bliver dette opsporende arbejde både understøttet og vanskeliggjort i det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper?

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud v. Lone Svinth, Ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi, DPU

Hvad kendetegner danske dagtilbud, som lykkes med at skabe virkningsfuldt pædagogisk arbejde for børn i udsatte positioner? Hvordan kan pædagogisk personale sikre inkluderende fællesskaber for alle børn, og hvad har betydning for, at arbejdet lykkes?

Læs hele beskrivelsen

Konferencen er for dig, der arbejder med gravide, familier og børn i alderen 0-6 år.

Rasmus Landersø, Ph.d., cand.polit. og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Johanne Smith-Nielsen, Ph.d. og psykolog v. Center for Tidlig indsats og Familieforskning, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Helle Høy Simonsen, Chefjordemoder v. Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Crisstina Munck, Ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og  Lone Svinth, Ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi, DPU.

Undervisningsadresse

VIA University College, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Send til en kollega

0.298