23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Maskinrummet: Tænk modulært i dine processer og automatiser mere

Periode(r)
26. juni 2023 26. juni 2023

Procesmodularisering handler om at bygge fleksibilitet ind i processerne

Low Volume & High Mix er mange danske produktionsvirksomheders dilemma og akilleshæl. Virksomhederne modarbejdes grundet de få styktal og mange varianter i at automatisere mere og mere af deres produktion. Det er en sandhed med modifikationer. Procesmodularisering drejer sig om at forstå dine produkters/emners fællesmængde i forhold til fiksturer o.l. samt fællesmængden af værktøjer, der anvendes i forbindelse med fremstillings- eller montageprocessen.

Denne gang inviterer vi TN Værktøjsslibning fra Bjæverskov på Sjælland med ind i Maskinrummet. TN Værktøjsslibning fremstiller skærende hårdmetal værktøjer til bl.a. metalbearbejdningsindustrien. I den forbindelse er fremstillingsprocessen af værktøjerne ekstremt fleksibel grundet en meget høj frihedsgrad mht. fiksturer og slibeværktøjer til at fremstille slutproduktet.

Efterfølgende stiller vi skarpt på, hvordan I kan komme i gang med procesmodularisering på en enkel måde. Vi tager udgangspunkt i en maskinfabrik med bearbejdningsmaskiner og en montagevirksomhed. Potentialerne er store, men det kræver en anden måde at tænke på end de fleste er vant til.

Tilmeld dig her: Maskinrummet: Tænk modulært i dine processer og automatiser mere

Om Maskinrummet

Maskinrummet er en række af webinarer, hvor vi går tæt på nogle af hverdagens problemer i danske produktionsvirksomheder. Få et indblik i, hvordan de løser udfordringer og højner produktiviteten.

Læs mere her: Maskinrummet

Mere information

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16077593

Kontaktperson

MF
Mark Fisker
Chefkonsulent
+45 33773391 mafi@di.dk

Undervisningsadresse

Online

Send til en kollega

0.031