Driftsleder til værktøjsafdeling.- Stansomatic A/S i Billund

Vi søger en driftsleder med ansvar for værktøjsafdelingen, der består af 20 kompetente værktøjsmagere.
Oprettet
Ansøgningsfrist
16. december 2017
Forventet start
1. januar 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Billund Kommune > Syddanmark

Jobprofil:

Ansvaret omfatter primært fremstilling af prototypeværktøjer og produktionsværktøjer til egen high-tech produktionsmaskiner samt support til produktionen, herunder vedligehold. Som driftsleder refererer du til fabrikschefen og du vil indgå i virksomhedens driftsgruppe, der omfatter fabriksområdets nøglepersoner.

Afdelingen er et nøgleområde som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, super fleksibilitet, højt kvalitetsniveau samt rettidigt omhu. Ansvar og opgaver som driftsleder:

At værktøjsafdelingen fungerer optimalt og effektivt samt videreudvikles ud fra strategier og planer
Ansvar for fremstilling af prototypeværktøjer, produktionsværktøjer, test, optimering samt support til produktionsområdet. Der anvendes LEAN principper
Ansvar for værktøjsafdelingens maskiner, udstyr og indkøb. Større anskaffelser sker i samarbejde med fabrikschefen.
Ansvar for planlægning af afdelingens aktiviteter samt opfølgning på at tidsplaner og aftaler overholdes.
Sikre at de opstillede krav ifm. kvalitets- og miljøcertificering overholdes
Ansvar for et godt samarbejde internt i afdelingen samt at samarbejdet mellem værktøjsafdelingen og konstruktion og produktion fungerer optimalt.
Generelt personaleledelse for udvikling af ressource, kompetencer og arbejdsmiljø. Herunder ansvar for lærlingeplaner og udvikling af de grundlæggende værdier for værktøjsmagere.


Personprofil:

Du er faglært værktøjsmager eller lignende, gerne med relevant teknisk faglig overbygning. Du arbejder i et teknisk miljø i en produktionsvirksomhed med høje krav til det faglige niveau samt kundeservice. Du har udpræget interesse for at arbejde med ledelse og mennesker.

 

Vi forventer endvidere:

At du har mindst 5 års erfaring fra arbejde i en lignende stilling i en produktionsvirksomhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af mindre teams.
At du er operationel og ønsker hands on ved gennemførelse af opgaver, herunder at du har teknisk flair og kan se løsninger.
At du er vant til at arbejde med IT, herunder MS Office og produktionsstyring/ERP
At du er resultatorienteret med et godt overblik samt parallelt hermed, god til at danne ”ledelsesteam” med øvrige ledelsesressourcer.
At du er samarbejdsorienteret, fleksibel og serviceminded, en udpræget teamplayer.
At du er klar til at gå foran ifm. forandringer og holdningsbearbejdning og være driver.
At du har sans for struktur, systematik og orden
Kan arbejde selvstændigt og har stor arbejdskapacitet.
 

En solid familievirksomhed med fokus på kvalitet, og innovative løsninger til vores kunder.

Du bliver en del af en faglig stærk virksomhed, der har et solidt økonomisk fundament.

Du får mulighed for at være med til at præge og udvikle Stansomatic A/S, i samarbejde med et stærkt lederteam.

En løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.

Stansomatic A/S er en virksomhed med 47 års erfaring inden for metalindustrien, som beskæftiger godt 80 medarbejder, der arbejder på 2 skift og weekend. Idet der arbejdes på disse forskellige skift, må det påregnes, at der kan være situationer, hvor opgaverne skal håndteres udenfor normal arbejdstid – dette bliver der taget højde for i den faste løn.

Vores kerne kompetencer er fremstilling af komplekse hybrid og metalemner til industrier som elektronik – energi – medicinalindustrien. Vi har alt ”in house” som konstruktionsafd., værktøjsafd., stanseri, støbning, samt pakning af emner.

 

 

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist og evt. yderligere information:

Du bedes fremsende din ansøgning snarest, idet vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og derfor indkalder relevante kandidater løbende. Alle ansøgere behandles med fuld diskretion.
Ansøgning kan fremsendes til Anni Thrane på at@stansomatic.dk






Arbejdssted
Kornmarken 25
7190 Billund
Kontaktinformation
Stansomatic A/S
Kornmarken 25
7190 Billund
Stansomatic A/S

Henrik Hansen
Telefon: +45 76 50 49 10
Fax: 75332930


Se hjemmeside

Se hele profilen

Send til en kollega

0.116