Til international virksomhed

Oprettet
Region
Danmark
Brænder du for at være med i forretningsudviklingen, er du teknisk og salgsorienteret? Har du lyst til at være ansigtet udadtil og udgøre forbindelsen mellem TeQton Danmark A/S og deres danske kunder? Så er det måske dig, vi står og mangler.
Stillingen
Country Manager er den øverst ansvarlige for alle aktiviteter i Danmark. Som Country Manager bliver du ansvarlig for at pleje kundeporteføljen hos TeQton Danmark A/S og ikke mindst skabe nye kunderelationer.
Heri ligger den overordnede opgave med forretningsudvikling på det danske marked samt ansvaret for videreudvikling af et stærkt brand - med et nicheprodukt - og at skabe vækst i henhold til den overordnede strategi.
Du refererer direkte til indehaveren af TeQton ApS, og du vil få et tæt samarbejde med såvel byggelederen som økonomichefen, hvorved du er en vigtig sparringspartner for alle i organisationen.
Det overordnede økonomiske- og forretningsmæssige ansvar for TeQton Danmark A/S ligger hos Country Manageren, og du vil sjældent have to ens arbejdsdage. Din base vil være på kontoret i Fuglebjerg.
Opgaver, der hører til stillingen:
• Opsøgende B2B salg
• Tilbudsgivning, opfølgning og kalkulation
• Virksomhedsudvikling
• Budget og økonomi
• Projekt- og byggeledelse
• Rapportering og økonomiopfølgning
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund, fx som bygningsstruktør eller lignende samt en efteruddannelse og nogle års relevant erhvervserfaring.
Du har tilegnet dig både en teknisk og kommerciel forståelse, du udnytter de kommercielle muligheder du skaber, og du har kommunikationsevner på alle niveauer.
Du er proaktiv, selvstændig og vedholdende. Derudover er du viljestærk og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau, både skriftligt og mundtligt.
Da TeQton Danmark A/S arbejder med flere forskellige platforme og systemer forventes det, at du har flair for IT og gerne Microsoft Dynamics Navision.
Vi tilbyder
Et spændende miljø i en ejerledet international virksomhed med en flad organisationsstruktur. Vi har et godt arbejdsmiljø og en selvstændig hverdag, hvor struktur, ordentlighed og ambitioner driver os frem.
Vi tilbyder dig muligheden for at tilrettelægge egen hverdag, frihed under ansvar og en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer og opnåede resultater.
Ansøgning
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag vi nedenstående link "Søg Stillingen".
Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henriette Nørgaard på telefon + 45 3085 1309.
Om TeQton Danmark A/S
TeQton Danmark A/S er en del af TeQton gruppen. Vi er specialentreprenør indenfor fugefri beton- og epoxygulve til industrien.
TeQton gruppen har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Du kan læse mere om virksomheden på: www.teqton.com

Sted
Fuglebjerg




Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.277