Produktionssupervisor

Til supervision af operatører og programmering i MatLab
Oprettet
Ansøgningsfrist
22. februar 2018
Forventet start
1. april 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Furesø Kommune > Hovedstaden

Virksomhedsbeskrivelse:
Kaleido Technology ApS er et spændende udviklingsselskab med et unikt personale bestående af et team af dedikerede udviklingsingeniører og et team af højt specialiserede medarbejdere til produktion af højpræcisions støbeværktøjer. Kaleido Technology ApS er det kinesiske moderselskabs frontløbere og ekspertise center for udvikling af nye optiske fremstillings teknologier og produkter. Hovedopgaverne omfatter udvikling og produktion af ultra-præcisionsforme til glasstøbning. Virksomheden ligger nord for København i Farum og har i øjeblikket 30 medarbejdere og ønsker at udvide med nye talentfulde medarbejdere. Du vil arbejde i et innovativt miljø med højt kvalificerede kolleger. Samtidig får du et meget alsidigt og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder.

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at få mulighed for at kombinere teori, håndværk og erfaring i en alsidig stilling, hvor du får mulighed for at gøre problemer til løsninger og konstant arbejde på grænsen af det umulige, så er du lige den rette til denne stilling. 

Du står for programmering af tool paths til grindingmaskiner samtidig med, at du fungerer som supervisor og planlægger for flere produktionsteams. Du kommer således både til at arbejde som supervisor, programmør og problemløser på samme tid. 

Du har operatører, der laver opstillingerne og kører maskinerne, men det bliver dig, der programmerer maskinerne, og som løser de problemer som løbende opstår, naturligvis i tæt samarbejde med operatørerne. 

Det er dit ansvar, at produktionen hele tiden skrider frem, og at der løbende bliver foretaget produktionsforbedrende tiltag på de enkelte maskiner. Du kommer således til at arbejde som supervisor med indkøring og optimering af top-moderne CNC maskiner. 

Du ser det som en spændende udfordring at få mulighed for at være med til at udvikle løsninger på en ultra-præcis CNC-maskine med specialiserede værktøjer og specielt udviklede styringer til fremstilling af komplicerede optiske emner, men har hele tiden tidsplanerne for øje. 

Du kommer til at have en tæt dialog med designspecialisten, som har designet de enkelte projekter, og som står for kontakten til projektlederne i det kinesiske moderselskab. 

Din perfektionistiske arbejdsform passer godt til måden virksomheden arbejder på, hvor udstyret presses til det yderste for at skabe komplicerede overflader, med en nøjagtighed i nano-området, som en del af dagligdagen. 

Du tilbydes:
At komme til at arbejde i et innovativt miljø med kreative og dygtige kolleger. Et alsidigt og udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. 

Egenskaber:
Du har hænderne skruet rigtigt på, er perfektionist til fingerspidserne og går derfor aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. 

Du motiveres af at bringe teori ud i praksis og glædes ved at se resultatet af et løst problem. Du har en god fornemmelse af 3D-geometri.

Sprogkundskaber / IT:
Du behersker engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT. Det forventes, at du har et godt kendskab til CNC-programmering og er i stand til at foretage geometriske beregninger i Excel, MatLab eller tilsvarende. Samtidig har du en god fornemmelse af 3D-geometri. 

Sådan ansøger du

Søg og læs mere om stillingen på www.profilpartners.dk






Kontaktinformation
Profilpartners ApS
Beliggende i Roskilde, Køge, Kolding, Århus med domicil i
3460 Birkerød
Profilpartners ApS

Anne Kondrup
Telefon: +45 43434060


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.15