23948sdkhjf

Hvor kommer træbjælkerne fra?

Alt træ er ikke produceret lige; med en FSC certificering er træet sporbart gennem hele produktionen og det tages kun fra skove, der kan klare det.

Går du rundt med et byggeprojekt i hovedet? Mon ikke det fleste faktisk gør det. Alt fra den nye terrasse til pavillonen eller måske en sauna, så skal det meste enten bygges i træ eller have et fundament i træ. Og træ er nu ikke så svært at finde. Det har alle byggemarkeder i deres sortiment, så det er jo bare at køre forbi med traileren.

Men hvis nu du går med et byggeprojekt, og vi lige skal have miljøet med i baghovedet, så er det ikke så smart bare at købe vilkårligt træ. Kig efter FSC certificeringen, når du køber træ. Med FSC certificeret træ er du sikker på, at træet, som du køber og bruger, bliver produceret på en forsvarlig måde. 

FSC passer på skoven og menneskene

FSC er en forkortelse for ‘Forest Stewardship Council’ og er en international mærkningsordning for træ og papir. Når du køber produkter, der er FSC certificeret, kommer de fra skove, hvor der ikke fældes mere træ end skoven kan nå at reproducere. Samtidigt bliver der sørget for, at de mennesker der arbejder i en FSC skov er uddannede og får det rigtige sikkerhedsudstyr til at gøre deres arbejde. Der sørges også for, at de aflønnes ordentligt. Det er også et krav at dyr og planteliv bliver beskyttet, så der holdes liv i skoven. 

10 grundprinciper

For at sikre bæredygtig skovdrift fungerer FSC certificeringen under 10 grundprincipper. Grundprincipperne sørger for, at gældende love for skovdrift i området bliver opfulgt. Det gælder også, at mennesker, der arbejder i skoven, ikke bliver snydt eller udnyttet. Samtidigt skal der passes på oprindelige beboeres brug af skoven.

Dette, og meget mere, er med til at sikre en bæredygtig skovdrift i et utal af skove verden over. FSC certificeringen er at finde både i den Sydamerikanske regnskov, skove i Østafrika, skove i Danmark og mange andre steder. Du ved derfor, at FSC træet, du køber, er bæredygtigt fremstillet ligegyldigt, hvor du køber det

Send til en kollega

0.032