23948sdkhjf

Robotter overtager arbejdspladser – eller gør de?

Robotter er skyld i, at der går arbejdspladser tabt - eller er de? Med udgangspunkt i en interessant case ser vi nærmere på robotters betydning for arbejdsmarkedet.

Robotter overtager arbejdspladser – eller gør de?
Er robotter skyld i, at danske arbejdspladser går tabt? Det spørgsmål er der stor uenighed om, og det med rette. Det kan nemlig være vanskeligt at gennemskue, om robotterne reelt set skaber mere eller mindre arbejde til den danske arbejdsstyrke. Vi ser her nærmere på, hvordan robotter påvirker det danske arbejdsmarked.

Kan øget produktion opretholde arbejdspladser?
Når en virksomhed træffer en beslutning om at indføre robotteknologi, har det selvsagt indflydelse på de arbejdspladser, der eksisterer på arbejdspladsen. Lad os tage et oplagt eksempel. En produktionsmedarbejder udfører et stykke manuelt arbejde. Virksomheden beslutter sig nu for at lade en robot tage sig af dette arbejde, da robotten er både hurtigere, mere præcis og mere effektiv. Umiddelbart bliver den pågældende medarbejder nu overflødig, og risikerer derfor med at blive opsagt.

Ofte er det det billede, vi ser, når vi hører om, hvordan robotterne overtager danske arbejdspladser. Problemet er bare, at det ikke er det fulde billede. Tværtimod er der flere faktorer, der spiller ind.

Det gælder f.eks., at virksomheder, der vælger at automatisere med robotteknologi, er i stand til at øge produktionskapaciteten. Og når produktionskapaciteten øges, skal det ske over hele linjen; ellers øges den samlede produktion selvsagt ikke. Det gælder dermed også de arbejdsfunktioner, der stadig udføres manuelt. Selv om medarbejderen nu er blevet overflødig i sin hidtidige rolle, er der derfor god sandsynlighed for, at der er brug for vedkommende i en anden funktion i produktionen, eller alternativt andre steder i virksomheden.

Ansætter 50 nye medarbejdere grundet robotter
Det lyder måske lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre ses det igen og igen i det danske erhvervsliv. Et eksempel er virksomheden Trelleborg Sealing Solutions, der producerer tætningsløsninger indenfor en lang række industrier. Her var medarbejderne på den danske fabrik bekymrede, da de fik at vide, at robotteknologi skulle tages i brug på fabrikken.

Bekymringen blev dog gjort til skamme. Med fabrikkens nye robotter var Trelleborg i stand til at øge produktionen til et niveau, hvor ikke blot alle medarbejdere kunne beholde deres job – der var tværtimod behov for at ansætte 50 nye medarbejdere for at kunne følge med.

Hos Trelleborg så man, at flere robotter og forbedrede teknologier betød et øget behov for flere hænder; både i produktionen, men også resten af virksomheden. Casen omkring Trelleborg er derfor et godt eksempel på, hvordan robotter ikke blot sikrer danske arbejdspladser, men samtidig kan medvirke til at skabe endnu flere.

Send til en kollega

0.015