23948sdkhjf

Oplever du, at du hører dårligere, end du plejer?

Så læs mere her!

Rigtig mange mennesker har problemer med hørelsen, så det mærkbart går ud over deres kontakt med andre mennesker. Det er typisk noget, der kommer med alderen, men det kan også ramme yngre mennesker. Har du mistanke om, at din hørelse er blevet ringere, så kan det derfor være en rigtig god idé at få taget en høretest, så du eventuelt kan få et høreapparat.

Hvornår har du brug for en høreprøve?
Det kan være meget svært selv at vide, om man har nedsat hørelse. At ens hørelse bliver dårligere, er ikke noget, der sker lige pludseligt – det sker over længere tid, hvor det gradvist bliver værre og værre. Derfor opfanger man ofte ikke selv, at man hører dårligt, men det gør ens omgivelser. Her er nogle tegn, som du kan være opmærksom på:

  • Du oplever, at du oftere end tidligere bliver nødt til at bede folk gentage, det de siger, og du oplever, at mange folk omkring dig mumler
  • Du skruer højere op for tv og musik, end du plejer
  • Folk kommenterer på, at du taler højt
  • Du prøver at kompensere for den dårlige hørelse ved at læne dig mod personen, der snakker, vende det ene øre mod dem eller ved at mundaflæse mere
  • Det er vanskeligt for dig at deltage i samtaler med flere personer

Oplever du nogle af disse tegn? Så er det måske på tide at booke en høretest.

Hvordan testes ens hørelse?
Det er helt ufarligt at få testet sin hørelse. Ved en høreprøve bliver dine øregange først testet, så I er sikre på, at den nedsatte hørelse ikke skyldes ophobet ørevoks, og så høreprøven kan blive så præcis som muligt. Herefter bliver din hørelse testet, ved at du får høretelefoner på, hvorefter der bliver afspillet lyde. Det eneste, du skal gøre, er at lytte godt efter og markere, når du kan høre en lyd i høretelefonerne. Ved høreprøven bliver dine ører typisk testet én ad gangen.

Det er også vigtigt ved en høretest, at I får snakket om, hvordan du eller dine nærmeste oplever din eventuelt nedsatte hørelse, og hvordan det påvirker din hverdag. Måske er din hørelse ikke nedsat særlig meget, men hvis det er noget, som påvirker dig og dine nærmeste i hverdagen, så kan det alligevel være en god idé med et høreapparat. 

Send til en kollega

0.062