23948sdkhjf

Borgmester vil bruge millioner på rost demens-model

Københavns Kommune har over to år afprøvet BPSD-modellen - en særlig arbejdsmetode, hvor medarbejderne arbejder systematisk og målrettet med plejen af borgere med demens.

Magasinet Pleje har tidlgere omtalt modellen, dengang de første plejehjem tog den i brug, i blandt andet København.

Det er en manglende evne til at udtrykke sig, en forvirring i forhold til tid og sted og svigtende dømmekraft, der ofte gør sig gældende som udfordringe ri arbejdet med demensramte. Men med BPSD-modellen er medarbejderne bedre i stand til at tackle de svære og sommetider voldsomme episoder, som kan skabe uro og utryghed på afdelingerne. Det viser en ny evaluering.

Resultaterne af evalueringen er imponerende mener sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF):

De fem deltagende plejehjem i København:  

  • Haandværkerforeningens Plejehjem
  • Kildevælds Sogns Plejehjem
  • Bispebjerghjemmet
  • Poppelbo
  • Lærkebo

- Det her handler først og fremmest om livskvalitet. Symptomerne på demens er i høj grad med til at gøre livet svært for både den syge, de pårørende og plejepersonalet. Fokus er naturligvis på den syge, og der kan vi med den nye metode næsten halvere andelen af mennesker med demens som mistrives på grund af sygdommen. Det vil jeg kalde en succes, og derfor synes jeg også, at det er helt åbenlyst, at vi skal udbrede metoden til alle vores plejehjem, siger hun.

Københavns Kommune skal torsdag i denne uge behandle det kommunale budget første gang. I budgetforhandlingerne foreslår sundheds- og omsorgsudvalget, at der udpeges tre-fem nøglepersoner på plejehjemmene, der sammen med deres ledere og forstandere skal kompetenceudvikles i BPSD-modellen – i alt ca. 400 deltagere. Det foreslås, at alle øvrige medarbejdere deltager i et en-times webkursus. Indsatsen foreslås implementeret over halvandet år i tre rul med ca. 10 plejehjem ad gangen. Der skal afsættes 2,1 millioner kroner til indsatsen.

- Evalueringen viser også, at mennesker med de mest alvorlige symptomer også får mest ud af metoden. Det betyder altså, at vi virkeligt kan gøre en stor forskel her. Derfor håber jeg, at vi kan få opbakning fra resten af politikerne på rådhuset, så vi kan give flere mennesker større livskvalitet, siger Sisse Marie Welling.

Som man kan læse i denne artikel har blandt andet fem plejehjem i København afprøvet BPSD-modellen i et projekt under Sundhedsstyrelsen over en periode på halvandet år i 2017-18.

Halvdelen af alle københavnere på plejehjem har demens eller demenslignende symptomer. Og ud af dem har en fjerdedel tegn på mistrivsel, stødende og til tider voldelig adfærd

BPSD er en samlebetegnelse for de adfærdsforstyrrelser, som opstår i forbindelse med en demenssygdom (Behavioural and Psychological Symptoms of Dementia = BPSD).

Sundhedsstyrelsens evaluering af projektet viser, at arbejdet med BPSD-modellen, der tilbyder en systematisk tilgang til at forebygge, registrere og handle på udadreagerende adfærd kan næsten halvere de adfærdsmæssige udfordringer og øge beboernes livskvalitet og trivsel markant.

Fund i evalueringen:

  • Fald i BPSD-symptomer. Den gennemsnitlige NPI-værdi falder fra 18,3 til 10,5 i afprøvningsperioden. Der er tale om en statistisk signifikant forbedring på 40 procent. NPI-værdien er et samlet mål for frekvens og sværhedsgrad af BPSD-symptomer.
  • Beboere med sværeste BPSD-symptomer oplever størst effekt. Den fjerdedel af beboerne med den højeste NPI-værdi (sværeste BPSD-symptomer) fra start oplever en reduktion på 55 pct.
  • Forbedring og stabilisering af alle typer af demenssygdom. Forbedringerne ses på alle typer af diagnosticeret demenssygdom og for beboere uden diagnose, men som har kognitiv funktionsnedsættelse, hvor der er mistanke om demens.
  • Synlige forbedringer i trivsel. I alt 81 procent af medarbejderne vurderer, at beboernes trivsel er blevet forbedret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109